Topskat giver færre penge til staten forventet

Når de tungeste lønsedler fremover skal beskattes hårdere, var forventningen et markant løft i statskassens indtægter.

Men virkeligheden tegner et andet billede. Den nye toptopskat, som SVM-regeringen lancerede som en del af skattereformen i 2023, kommer til at kaste væsentligt færre penge af sig end først beregnet.

Det skriver Børsen

Skatteministeriets egne tal viser, at indtægterne fra skatten bliver 24 procent lavere end først vurderet.

Hvor provenuet tidligere var skønnet til 750 millioner kroner årligt, peger regnestykket nu mod omkring 550 millioner kroner. Det skyldes især, at mange af de 10.000 danskere, der rammes af den nye skattetrin, har fundet billigere smutveje.

Omkring 4000 af de berørte er hovedaktionærer, mens 2000 er selvstændige. De har mulighed for at udbetale midler som udbytte i stedet for løn og dermed slippe billigere i skat.

I stedet for at betale 60,5 procent i samlet skat på marginalindkomst, kan de vælge en løsning, hvor beskatningen lander på 54,8 procent, og derved spare 57.000 kroner pr. ekstra million.

Kritiserer skatten

Kritikere kalder skatten meningsløs.

“Toptopskatten er en skat på nogle af de allermest produktive danskere, og den vil reducere velstanden i Danmark,” udtaler Niklas Praefke, seniorøkonom i Cepos.

Men skatteminister Rasmus Stoklund står fast og mener, at skatten har sin berettigelse.

“Regeringen har indført en toptopskat, så de allerrigeste i vores samfund skal bidrage mere til samfundets fælles udgifter,” skriver han i et svar til Børsen.

Selvom nogle undviger den højere skat via kreative løsninger, mener ministeren fortsat, at ordningen styrker progressiviteten og bidrager til velfærden med et ikke ubetydeligt milliardbeløb.