Nicolai H
Mange indtager ikke medicinen optimalt.
Magnesium har fået ry for at være lidt af en altmulig-mineral, som rigtig mange danskere i dag tager som kosttilskud. Magnesium er da også et vigtigt mineral, som indgår i mere end 300 biokemiske processer i kroppen.
Det spiller blandt andet en central rolle i energiproduktion, proteinsyntese og vedligeholdelse af genetisk materiale.
Ideelt set bør behovet dækkes gennem kosten, men i praksis kan dette være vanskeligt. Både madens kvalitet, individuelle smagspræferencer og tilgængelighed kan føre til, at visse næringsstoffer ikke opnås i tilstrækkelige mængder.
Derfor tager mange det gennem tilskud, men ifølge hjertelægen Aurelio Rojas er det ikke tilstrækkeligt blot at tage magnesium uden omtanke. Tidspunktet for indtagelse har stor betydning for kroppens evne til at udnytte stoffet optimalt.
Det fortæller han til sundhedsmagasinet Men’s Health.
Hjertelægen anbefaler, at magnesium indtages om aftenen, cirka en time til halvanden før sengetid. Det skyldes, at mineralet understøtter kroppens evne til at finde ro.
Magnesium aktiverer det parasympatiske nervesystem, som bidrager til at sænke tempoet og forberede kroppen på hvile. Derudover fremmer det dannelsen af GABA, et signalstof med en central rolle i afslapning og søvnregulering.
For personer, der oplever spændinger, uro eller hyppige opvågninger i løbet af natten, kan magnesium virke stabiliserende. Det hjælper med at dæmpe mængden af stresshormonet kortisol, som ofte stiger om aftenen hos stressramte.
Samtidig kan det reducere muskelkramper og spændinger, som ellers forstyrrer søvnkvaliteten.
Mange vælger at tage magnesium om morgenen, men ifølge Rojas kan en flytning til aftenstunden give en mærkbar forbedring i nattesøvnen.
Magnesium bør i denne sammenhæng betragtes som et støtteelement for det naturlige hvilesystem, snarere end som en generel energikilde.
