Danmark drukner i torden og skybrud.
Lige nu læser andre
De sidste par dage har danskerne mærket en bred palette af vejr-typer. Alt fra høj sol med 25 grader til advarsel om ‘livsfarligt’ vejr.
Torsdag ser også ud til at byde på lidt af hvert.
.Sol og varme bliver i dag afløst af mørke skyer og buldrende tordenvejr over store dele af Danmark skriver DMI
Fra nord og nordøst strømmer lun og fugtig luft ind over landet, og i løbet af dagen vil atmosfæren give næring til en række kraftige regn- og tordenbyger.
Det stille vejr betyder, at bygerne driver langsomt hen over landskabet, og det kan føre til store mængder nedbør på kort tid – især der, hvor bygerne bliver hængende.
Læs også
DMI advarer om risiko for lokale skybrud og torden fra klokken 11 til 21 i hele landet med undtagelse af Bornholm.
Et skybrud defineres som mindst 15 millimeter regn på en halv time, og det er netop den slags vejr, danskerne skal være forberedte på i dag.
Meldingen er alvorlig, og særligt i Jylland ser det ud til, at forholdene er mest ustabile, og derfor er risikoen for voldsomme nedbørsmængder størst i den vestlige del af landet.
“Vi har derfor udsendt DMI risiko for lokale skybrud og torden for hele landet bortset fra Bornholm gældende i dag mellem kl. 11 og kl. 21,” lyder det fra DMI, som opfordrer til at tage sine forholdsregler og holde øje med opdateringer.
Vejret udvikler sig hurtigt under sådanne forhold, og DMI har varslet, at de overvåger situationen nøje og vil opdatere meldingerne, hvis behovet opstår.
Læs også
Især trafikanter og borgere i lavtliggende områder bør være opmærksomme, da kraftige byger hurtigt kan føre til oversvømmelser.
Vejrudsigten peger altså på en dag, hvor man bør holde øje med himlen, og måske lade paraplyen følge med ud ad døren