Nicolai Haugsted
Tumoren er blevet opereret væk. Nu advarer hun alle.
Paige Footne havde planlagt hver eneste detalje. Kostumerne var klar, kreditkortet var trukket for flybilletterne, og hun havde knoklet sig i form til at optræde med sit cirkusnummer under Edinburgh Festivalen i slutningen af juni.
Men hendes krop havde andre planer.
Den 30-årige australier – der kombinerer livet som cirkusartist med arbejdet som paramediciner – anede ikke, at et relativt harmløst symptom ville afsløre noget langt alvorligere.
Hun havde i fire år døjet med tinnitus, nærmere bestemt en ensidig pulserende lyd i øret, som hverken lød som ringen eller susen, men snarere som en rytmisk brusen. Længe havde hun vænnet sig til lyden, men da det begyndte at føles anderledes, opsøgte hun sin læge.
Fra ører til scanning
Den australske performer blev henvist til en øre-næse-hals-specialist, der konstaterede nerveskader i venstre side af hovedet. Mistanken gik i første omgang på, at skaden kunne skyldes en mild hjernerystelse fra hendes cirkustræning. Men Footne insisterede på at få foretaget en MR-scanning for at få vished.
Den beslutning blev afgørende. Scanningen – foretaget den 6. juni – afslørede en fire centimeter stor godartet svulst i hendes højre frontallap. Det bemærkelsesværdige var, at fundet var helt tilfældigt. Tumoren havde intet at gøre med de symptomer, hun havde døjet med.
”Cirkus reddede mit liv”
Lægerne vurderede, at svulsten havde ligget tavs og uden symptomer. Havde hun ikke insisteret på at blive scannet, var det usandsynligt, at diagnosen var blevet stillet. Ifølge både den første og anden neurokirurg, hun blev tilset af, havde hun været heldig – på den helt uventede måde.
Paige befinder sig nu i hospitalssengen og kommer sig efter en hjerneoperation, der blev udført kort efter fundet. Planerne om festivalen i Edinburgh blev naturligvis aflyst, og hun står tilbage med en regning på 13.000 dollars og ingen rejseforsikring.
Hun har dog ikke opgivet sin passion. Som hun selv formulerer det: Cirkus kræver alt, hvad hun har, og som 30-årig føler hun allerede, at hun kæmper mod uret i en branche præget af ungdom. Men netop den dedikation og den fysiske opmærksomhed, som hendes arbejde kræver, blev også dét, der – måske – reddede hendes liv.
