Nicolai Haugsted
Nu deler han sin vilde tur på operationsbordet.
Hoste og feber. Ikke just alarmerende symptomer, når man er ung, travl og midt i sin sidste universitetsårgang.
Så da 21-årige Anthony Bianco i 1994 begyndte at døje med vedvarende lungebetændelseslignende symptomer, slog han det hen som følge af stress og livsstil. Men bag hosten gemte sig en uventet og livstruende diagnose – og en endnu mere absurd testresultat.
På røntgenbilledet stod det klart: En massiv skygge i brystkassen, 11 x 15 centimeter stor. Lægerne mistænkte først lymfekræft, men efter flere biopsier viste det sig, at Anthony havde en sjælden kræftform: en primær mediastinal non-seminomatøs kimcelletumor. En kræfttype, der normalt udvikles i testikler eller æggestokke, men i sjældne tilfælde kan opstå i brystet – netop fordi kimceller tidligt i fosterstadiet vandrer gennem kroppen og sommetider “glemmes” i usædvanlige kropsdele.
Tumoren i Anthonys bryst havde så specifik en biologisk profil, at den udløste en kemisk reaktion, som normalt forbindes med graviditet. Blodprøver viste samme niveau af hCG-hormonet, som findes hos kvinder i de tidlige uger af graviditeten. “Min blodprøve viste, at jeg var to uger henne. Min første tanke var: ‘Er den min?’” sagde han med sort humor som forsvar mod chokket. til The Mirror.
Tumoren havde nået at omklamre både hjerte og lunger og trykkede på venerne i brystkassen, hvilket gav tydelige mønstre af blodkar under huden. En operation var risikabel, men heldigvis reagerede kroppen positivt på kemoterapien. Tumoren skrumpede markant, og ved den efterfølgende kontrol kunne lægerne ikke afgøre, om der var aktive kræftceller tilbage, eller om det var arvæv. I slutningen af 1995 blev han erklæret kræftfri.
I dag er Anthony 51 år, far til to døtre – og stærk fortaler for mere forskning i sjældne kræftformer. “Min læge sagde, at jeg havde større chance for at vinde i lotto end at få den her type kræft. Og jeg har stadig ikke vundet lotto,” konstaterer han tørt.
