Det var ikke altid en dans på roser.
Lige nu læser andre
Få programmer formår at samle generationer foran skærmen, men DR’s “Hotel Romantik” har ramt en nerve.
Første afsnit blev set af over en million danskere, og selvom seertallet siden er dalet lidt, bekræfter tallene programmets massive gennemslagskraft. Der er tydeligvis stor appetit på et kærlighedsformat med ældre i hovedrollen.
Men selv om stemningen på skærmen emmer af varme, latter og romantik under sydens sol, var optagelserne langt fra en ferierejse. Deltagerne blev kastet ud i en intens hverdag, der for mange kom som lidt af en overraskelse.
“Vi havde mikrofon på fra klokken otte om morgenen til klokken ti om aftenen. Og de følger med i hvad som helst. Det var sgu ligesom at være inde som soldat, man skal ud i felten for at lave noget, og når vi havde produceret det, de ville have, blev vi sendt op på værelserne,” fortæller deltageren Ole med et grin til Ekstra Bladet.
Seerne strømmer til
Tallene taler for sig selv: 1.016.000 så første afsnit. Af dem valgte hele 751.000 at streame programmet, mens 265.000 fulgte med på traditionelt flow-tv. De efterfølgende afsnit har også ligget højt: Af afsnit to, tre og fire blev de set henholdsvis 927.000, 851.000 og 799.000 gange. Det femte afsnit havde til og med 20. juli rundet 604.000 visninger.
Læs også
Programmet har i den grad udfyldt et tomrum på tv-scenen. Ifølge deltagerne selv skyldes succesen, at man endelig har givet plads til dem, der har levet et liv – men stadig længes efter kærligheden.
“Folk har sukket efter noget andet end de unges programmer. Vi alle har jo følelser, og vi vil alle gerne finde kærligheden,” siger Anette, der også deltager i programmet.
Hun beskriver oplevelsen som en gave: en unik mulighed for at lære nye mennesker at kende på et dybere plan – langt fra hurtige kaffemøder og datingapps.
En anderledes datingrejse
Formatet skiller sig ud ved at tage deltagernes følelser alvorligt, og netop det har givet genklang hos seerne. Der er mere ro, flere nuancer – og plads til, at kærligheden ikke nødvendigvis skal opstå i hastigt klippede replikskifter, men gennem tid og nærvær.
Samtidig er det tydeligt, at mange finder det forfriskende at følge et program, hvor ægte mennesker med ægte livserfaring leder efter noget ægte.