Lige under overfladen lever en fast følgesvend hos Flemming Møldrup.
Lige nu læser andre
Han virker urørlig, når rødt lys tændes foran ham, stemmen er rolig, og blikket er sikkert.
Alligevel bærer han hver dag på den samme lille skygge, en vedholdende tanke om at kunne falde igennem.
Flemming Møldrup åbner nu for de overvejelser, der fylder, og fortæller om livet bag den selvsikre facade.
Det skriver Alt.
Hans arbejdsliv begyndte uden faste gelændere. Som ung stod han alene med sine valg, friheden trak i ham, og uddannelse stod lavt på listen.
Læs også
I en periode levede han rodløst og greb muligheder, som om der ikke fandtes en bagdør.
Drømmen var at blive kunstfotograf, men et erfarent menneske i faget frarådede den retning.
Det sendte ham forbi fotojournalistmiljøet, videre til tekstforfatning og senere til børnebøger.
Ruten blev ikke lige, men den lærte ham at arbejde side om side med usikkerhed.
Er bange for at fejle hver dag
Han fortæller, at frygten for at fejle er til stede hver eneste dag.
Læs også
Den stopper ham ikke, men den kræver et svar.
Svaret er et enkelt spørgsmål han stiller sig selv, når nervøsiteten melder sig. Hvad er det værste, der kan ske. Måske en mindre bolig, måske et farvel til bilen.
Helbredet har han, erfaringen har han, og dermed også muligheden for at begynde forfra.
Derfor forsøger han bevidst at skrue ned for de ydre succeskriterier. Fornuft og lønsedler kan være nyttige, men de afgør ikke, om et liv føles rigtigt.
Han måler i stedet indefra. Hvordan føles morgenen, når vækkeuret ringer.
Læs også
Er der nysgerrighed, selv om adressen er en toværelses, og kunsten kun sælger indimellem. Hvis svaret er ja, er kursen god.