Laurids Gjelstrup
Dit barns tid foran skærmen øger risikoen for en række alvorlige sygdomme.
Skærme fylder mere og mere i børns og unges hverdag, men ny dansk forskning peger på, at det ikke kun er fritid og sociale vaner, der påvirkes.
En undersøgelse fra Dansk BørneAstma Center ved Gentofte Hospital viser, at længere daglig skærmtid hænger sammen med en højere risiko for at udvikle hjerte- og stofskiftesygdomme.
Det skriver Illustreret Videnskab
Forskerne har fulgt mere end 1.000 børn og unge mellem 6 og 18 år og undersøgt deres kardiometaboliske sundhed – et samlet udtryk for blandt andet blodtryk, blodsukker og kolesteroltal.
Disse målinger kan afsløre tidlige tegn på tilstande som type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Ifølge læge og ph.d. David Horner, der er førsteforfatter bag studiet, stiger risikoen lidt for hver ekstra time foran skærmen.
“Selv om ændringen i risiko per time kan virke lille, så bliver den betydningsfuld, når man ser på den samlede mængde skærmtid, mange børn og unge har hver dag,” siger han.
Han understreger, at der ikke findes en fast grænse for, hvornår skærmtiden bliver direkte skadelig. Tendensen er dog klar:
Færre timer er bedre. To timer er bedre end fire, og fire timer er bedre end seks. Særligt problematisk bliver det, når skærmforbruget samtidig går ud over søvnen.
“Det handler ikke kun om, hvor meget tid børnene bruger foran en skærm, men også om, hvad den tid fortrænger. Hvis skærmtid reducerer søvnen, kan det skabe en biologisk sårbarhed,” forklarer Horner.
Så lang tid bruger børn foran skærmen
Tallene viser en tydelig stigning med alderen. Seksårige bruger i gennemsnit to timer dagligt foran en skærm, tiårige omkring tre timer, mens 18-årige i gennemsnit sidder foran skærmen i mere end seks timer hver dag.
Forskerne konkluderer, at skærmadfærd bør ses som en reel sundhedsfaktor på linje med kost og motion.
Resultaterne giver derfor anledning til at overveje, hvordan børn og unge kan støttes i at finde en bedre balance mellem skærmtid, søvn og fysisk aktivitet – ikke som et spørgsmål om forbud, men som et led i at fremme et sundt livsmønster.
