Forside Kendte Kæresten fortæller om Johnny Madsens sidste dage: Han nåede ikke...

Kæresten fortæller om Johnny Madsens sidste dage: Han nåede ikke at…

Johnny Madsen
Foto. Wikimedia Commons

Den folkekære musiker gik bort sidste år – men hans sidste gøren nåede ikke at blive færdiggjort.

Lige nu læser andre

Et stille farvel i huset på Fanø blev den sidste scene i Johnny Madsens liv. Den folkekære musiker sov ind 4. november 2024 – 73 år gammel – efter længere tids sygdom. Nu sætter hans kæreste, Rosita Jørgensen, ord på det forløb, som familien hidtil har holdt privat.

Nyheden om dødsfaldet blev offentliggjort af sønnen Rasmus, der på sociale medier skrev:

“Det er med sorgens tyngde at kunne meddele, at Johnny mandag d. 4/11 2024, i hans hus på Fanø, fredeligt slap grebet til livet efter længere tids sygdom. Han blev 73. Med kærlige hilsner, Rasmus.”

Flere måneder før dødsdagen vidste de nærmeste ifølge Rosita, at tiden var ved at rinde ud. Allerede i april stod det klart for familien, hvilken vej det gik – og de næste syv måneder blev præget af sygdom, indlæggelser og ventetid. En periode, som kulminerede i fem uger på hospice.

Ville dø hjemme

Da Johnny blev udskrevet fra hospice, lød meldingen offentligt blot, at han var kommet hjem. Nu står det klart, at det var hans eget ønske at tilbringe sine sidste dage i velkendte omgivelser – i huset på Fanø.

Læs også

Rosita fortæller til Nyheder.dk, at hun delte opholdet med ham og forsøgte at tage hul på samtalen om de praktiske og personlige ønsker for afskeden. Men Madsen ønskede ikke at tale om døden.

I sin søgen efter hjælp kontaktede Rosita vennen Ole Davidsen, der ankom sammen med sin hustru, som er præst.

“Den første dag spillede vi bare Ludo Quiz. Så trak jeg mig lige så stille, og Ole fik forklaret Johnny, at det var vigtigt for familien, at man kendte hans ønsker og havde styr på, hvad der skulle ske.”

Dagen efter var Johnny klar til samtalen.

Malede til det sidste

Han var kendt for sin karakteristiske stemme, men også for penslen og paletten. Kunst var et vigtigt udtryk – og i dagene før sin død forsøgte han at male én sidste gang i sit atelier. Lærredet forblev dog ufærdigt. Det blev kun til få sorte penselstrøg. Så rakte kræfterne ikke længere.

Læs også

Rosita ønsker ikke at gå i detaljer med sygdomsforløbet, men nævner, at Johnny levede et liv uden kompromis. Et liv, der ikke altid skånede kroppen – men som blev levet fuldt ud.

Ads by MGDK