Ellen troede symptomer skyldes hendes høfeber: I stedet blev hun indlagt og måtte vente på organdonor

Træthed, hævede øjne og svære tømmermænd efter få glas vin.

For 28-årige Ellen Swarbrick fra Cheshire virkede symptomerne i første omgang som små hverdagsgener, der kunne forklares med pollen, arbejdspres og tilfældige reaktioner på alkohol. Men i virkeligheden var hendes krop i gang med at bukke under for en alvorlig nyresygdom.

Allerede i foråret 2022 bemærkede hun hævelser i ansigtet om morgenen, men slog det hen som høfeber. Året efter, da hun flyttede til London for at starte sin juridiske karriere, blev trætheden mere markant. Hun begyndte at tage antihistaminer dagligt og forklarede de tilbagevendende gener med travlhed på jobbet.

“Jeg husker, at jeg syntes, det hele var sværere end for de andre. Jeg forstod ikke, hvorfor jeg var så træt,” fortæller hun ifølge LADbible.

I sommeren 2024 blev signalerne endnu tydeligere. På en arbejdsrejse hævede hendes ankler op, og kort efter oplevede hun influenza-lignende symptomer og sløret syn. En opringning til lægevagten førte hende hurtigt til hospitalet, hvor lægerne konstaterede ekstremt højt blodtryk. En efterfølgende biopsi afslørede årsagen: kronisk nyresygdom i fjerde stadie forårsaget af den autoimmune lidelse IgA-nefropati.

Kort efter nytår viste blodprøver, at sygdommen var forværret til stadie fem. Uden en transplantation havde hun ikke en fremtid. Redningen kom i maj i år, da hendes mor, Kathryn, viste sig at være et næsten perfekt donor-match.

“Det er så følelsesladet. Hver gang jeg ser min mor, begynder jeg at græde. Hun har fuldstændig ændret mit liv,” siger Ellen.

Operationen lykkedes, og hendes nyrefunktion er nu tilbage i normalområdet. Lægerne forventer dog, at hun vil få brug for endnu en transplantation senere i livet. For Ellen er fokus i dag at skabe opmærksomhed om de ofte skjulte symptomer.

“Jeg kunne slet ikke forstå, at jeg havde en livstruende sygdom uden at vide det. Det tog mig lang tid at fatte,” fortæller hun.

Ifølge NHS viser tidlige stadier af kronisk nyresygdom sjældent tydelige tegn. Først når sygdommen forværres, kan der opstå symptomer som væskeophobning, træthed, kvalme og blod i urinen.

Ellen håber, at hendes historie kan få andre til at reagere, hvis kroppen giver signaler, der ikke kan forklares væk med hverdagens små undskyldninger.