Forside Kendte Åh nej: Søren Østergaard ramt af endnu en frygtelig sygdom

Åh nej: Søren Østergaard ramt af endnu en frygtelig sygdom

Søren Østergaard
Henrik R. Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

Den folkekære skuespiller og cirkusdirektør fik diagnosticeret Parkinsons. Nu er der trist nyt.

Lige nu læser andre

Lysene i manegen er slukket, og kroppen værker. Alligevel fortsætter Søren Østergaard ufortrødent med at optræde – senest under Aarhus Festuge, hvor han vendte tilbage til scenen med sine ikoniske figurer fra Zirkus Nemo.

Men det kræver en del gåpåmod og forarbejde for entertaineren, der kæmper med en svær sygdom til dagligt.

Den 68-årige skuespiller har fået konstateret slidgigt i knæet, hvilket nu føjer sig til rækken af helbredsmæssige udfordringer. Han har i forvejen levet med Parkinsons sygdom i ni år, og i 2023 fik han indopereret elektroder i hjernen for at mindske symptomerne.

For nylig styrtede han under sin træning – men han er ikke typen, der bliver liggende.

– Det går godt, ud over det lorteknæ. Jeg må godt bande. Det er slidgigt i knæet. Jeg ved ikke, om det ender med, at jeg skal opereres. Det håber jeg ikke. Det gør avs engang imellem. Det er ikke skægt at få gigt, siger Østergaard til HER&NU.

Læs også

I marts måtte han lukke sit livsværk, Zirkus Nemo, efter flere årtier med succes på landevejen. Alligevel har han ikke trukket sig fra rampelyset. Fredag blev han hædret med Teaterflisen 2025, og samme aften trådte han atter op foran et publikum, denne gang i Aarhus.

Den karakteristiske energi og humor er intakt, selv om knæet værker. Publikum kunne opleve Smadremanden og andre velkendte figurer – med Østergaard i front, som altid.

Ads by MGDK