Christian Brückner er mistænkt for at have bortført og dræbt Madeleine McCann. Nu bliver han undersøgt for en anden voldtægt.
Lige nu læser andre
Der er endnu ikke blevet fundet en gerningsmand, som står bag bortførslen og drabet på britiske Madeleine McCann.
Tysk politi har dog længe haft øjnene rettet mod Christian Brückner, som de mener er manden, der står bag den forfærdelige forbrydelse. Det er dog ikke den eneste forbrydelse, han angiveligt står bag.
Læs også
Den tyske mand er nemlig blevet anklaget i en ny sag, hvor det viser sig, at hans lår kommer til at spille en hel central rolle i, om han kan kendes skyldig eller ej.
På nuværende tidspunkt sidder Christian Brückner allerede i fængsel, da han er blevet dømt for at have voldtaget en ældre tysk kvinde. Den nye anklage er da heller ikke just af nyere dato. Derimod strækker den sig hele 18 år tilbage i tiden.
Det skriver Dagbladet.

Brückner er nemlig mistænkt i en sag, hvor en irsk turist tilbage i 2004 blev voldtaget i en ferielejlighed i byen Praia da Rocha, der ligger i den sydlige del af Portugal.
Dette fandt sted blot 30 kilometer fra Praia da Luz, hvor Madeleine McCann tre år senere blev bortført fra en ferielejlighed, mens hendes forældre opholdt sig på en restaurant i nærheden med et vennepar.
Tilsyneladende er der en mistanke om, at det kan være Christian Brückner, der står bag voldtægten af den irske turist. Dette har ført til, at den 45-årige mands lår nu skal undersøges nærmere.
Det skyldes, at den irske kvinde, der var udsat for voldtægten, under en afhøring har udtalt, at den mand, der voldtog hende, havde et ar på det ene lår, som var formet som et kors.
Brückner har indvilget i at lade sit lår undersøge, da han nægter at have haft noget med voldtægten af den irske turist at gøre. Derfor ønsker han også at eliminere al mistanke om, at det skulle være ham, der står bag. Sådan lyder det fra tyske BILD.