Nicolai Haugsted
En ny EU-lov træder snart i kraft – og det kommer du til at kunne mærke på indkøbsturen.
Mælk. Den står der bare. Diskret i køleskabet, trofast i morgenkaffen og nødvendig i havregrynet.
Men nu er den pludselig blevet lakmusprøven på, hvordan EU-regler langsomt, men sikkert, kan lægge en skjult regning på danskernes indkøbsliste.
Forklaringen gemmer sig i en ny emballageordning, som træder i kraft 1. oktober. Her flyttes betalingen for affaldshåndtering fra kommunekassen til virksomhederne. Og det lyder måske rart nok i teorien, men regnestykket sender hurtigt aben videre. For nej – producenterne betaler ikke ud af egen lomme. Det bliver dine cornflakes og mælken, der samler regningen op.
Beregninger som B.T. har foretaget viser, at en liter letmælk til 11,95 kroner fremover vil koste 12,41. Ikke ligefrem et prischok i sig selv, men over tid vokser det til 182 kroner ekstra om året, hvis man drikker én liter om dagen.
Det er især de billige basisvarer, som bliver ramt hårdest, fordi afgiften beregnes efter emballagens vægt – og det rammer skævt, forklarer Coop Danmarks chef for vareansvarlighed, Thomas Roland:
“Der er en svaghed i måden, man vil implementere reglerne. Prisstigningerne, vi må lægge på varerne, er mere mærkbare på billigere varer. Samtidig vil familier med lavere indkomster risikere at blive straffet dobbelt.”
Han peger samtidig på en særlig skævhed for dem, der bor i lejlighed. De vil i praksis komme til at betale dobbelt i de første måneder: Først gennem prisstigningerne i butikken – og samtidig fortsat til kommunal affaldsindsamling, som allerede er forudbetalt i budgettet.
Ikke alle slipper billigere
Pointen fra producenternes side er, at danskerne over tid vil mærke færre udgifter til skrald i boligregnskabet, nu hvor byrden flyttes til butikkernes hylder. Men i praksis er det kun dem med eget hus og store renovationsgebyrer, der for alvor vil kunne mærke forskellen. Og det ærgrer Thomas Roland:
“Det synes jeg virkelig er uheldigt. Det rammer skævt. Det vil jo gå ud over grupper, som ikke har råd til at købe et hus. Grupper, der normalt køber billigere varer.”
Indtil årsskiftet betaler både forbrugerne og virksomhederne reelt for samme affald én gang hver. Hvorvidt det bliver indledningen på et grønnere system – eller bare dyrere mælk – må vi vente og se. Indtil videre står mælken i køleskabet og smager, som den plejer. Men nu med en lidt tungere pris.
