Kamille Isaksen
Elbilejere betaler markant mere til elregningen end bilejere.
I 2024 havde husstande i enfamiliehuse, der havde en elbil holdende i indkørslen, et medianforbrug, der var 1,9 gange højere, end hvis der holdt en benzin- eller dieselbil i indkørslen.
Medianforbruget for husstande med elopvarmning (altovervejende varmepumper og elradiatorer) var 3,1 gange højere end for husstande med fjernvarme i 2024.
Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, som undersøger, hvordan elforbruget pr. person varierer mellem en række forskellige typer af husstande ud fra bl.a. husstandsindkomst, bilrådighed, boligens alder, areal og opvarmningsforhold.
”Analysen viser, at medianforbruget varierer betydeligt mellem forskellige typer af husstande. Hvis man har en elbil og bor i enfamiliehus, trækker det dobbelt så meget på elmåleren, som hvis man har en bil på fossilt brændstof. Derudover kan vi se, at der er store sæsonudsving i husstandenes elforbrug. Især husstande med elopvarmning har, måske ikke så overraskende, et markant højere forbrug i vinterhalvåret,” siger Aske Skov Andersen, fuldmægtig i Danmarks Statistik.
Andelen af husstande i enfamiliehuse, der havde en elbil, var størst i kommunerne i og omkring København og Aarhus, fx i Frederiksberg Kommune med 39,2 pct. og Gentofte Kommune med 37,7 pct. Andelen af husstande med elbaseret boligopvarmning var højest i Lejre Kommune med 41,8 pct., og derefter følger Samsø Kommune og Stevns Kommune hhv. med 41,7 pct. og 39,1 pct.
Udgifter til el udgør 2,2 pct. af det samlede forbrug
En gennemsnitlig husstand havde i 2023 udgifter til el, der svarede til 2,2 pct. af husstandens samlede forbrug.
3,6 pct. af de samlede udgifter gik til anden energi til boligopvarmning, fx fjernvarme, gas, olie og træbrændsel, og 1,8 pct. gik til benzin og diesel.
Det svarede til 9.000 kr. til el, 14.500 kr. til fjernvarme mv. og 7.300 kr. til benzin og diesel i 2023.
