Nyt lovforslag starter heftig debat: Så meget kommer kongehuset til at stige i løn for skattekronerne

Mens store dele af Danmark diskuterer budgetter, besparelser og prioriteringer, vokser én post i statens regnskab år for år uden den store modstand: kongehusets. Og 2026 ser ikke ud til at blive nogen undtagelse.

Ifølge finanslovsforslaget er der afsat 154 millioner kroner til kongehusets drift og apanage — en stigning i millionklassen sammenlignet med 2025.

Hvem får hvad

Kongen og dronningen får den største del, mens også andre i den kongelige familie får del i kagen:

• Kong Frederik og Dronning Mary modtager størstedelen af bevillingen.
• Kronprins Christian ventes at få sin årpenge udbetalt i oktober 2026, når han fylder 21 år.
• Prins Joachim får også en del, ligesom Prinsesse Benedikte, der er med i § 1-kontoen for kongen.

Pengene dækker ikke blot apanage og årpenge — der er også store beløb til vedligeholdelse af de kongelige slotte og ejendomme. Ifølge forslaget er der afsat millioner til drift, administration og sikkerhed samt de faste udgifter, som følger med hoffets repræsentative opgaver.

Forslaget har vakt debat om, hvorvidt kongehusets bevillinger er rimelige i forhold til offentlighedens forventninger og statens prioriteter. Opgavens størrelse og stigningen fra år til år giver anledning til debat om åbenhed, effektivitet og behovet for modernisering i kongehusets økonomi.