Nu har forskningsundersøgelse fundet svaret.
Lige nu læser andre
Et dagligt skvæt æblecidereddike kan muligvis gøre mere end at pifte en salat op.
En ny meta-analyse udgivet i tidsskriftet Nutrients peger på, at eddiken kan give et mindre, men målbart skub i retning af lavere vægt og slankere talje – især for personer med overvægt eller type 2-diabetes.
Forskere fra Italien har gransket ti randomiserede, kontrollerede forsøg, hvor voksne indtog æblecidereddike dagligt i 4 til 12 uger. Og resultaterne var på sin vis opmuntrende: Forsøgspersonerne tabte i gennemsnit omkring 7,5 kilo og deres BMI faldt med to point. Også taljemålet gik ned – med tre centimeter i snit – men det gjaldt især deltagere med type 2-diabetes.
Den største effekt opstod, når deltagerne fik 30 milliliter eddike om dagen. Mindre doser viste også effekt, men ikke i samme grad. Uanset dosis tyder studiet på, at eddiken fungerer bedst som supplement til en i forvejen sund livsstil.
Selvom resultaterne lyder lovende, understreger forskerne selv, at kvaliteten af de undersøgte studier varierer. Kun to af de ti forsøg havde lav risiko for bias, og variationen i doser, eddikeform og studiedesign gør det svært at drage endegyldige konklusioner.
Læs også
Effekten på taljemålet forsvandt desuden, når studier med høj usikkerhed blev sorteret fra, og ingen af forsøgene viste nogen betydning for forholdet mellem talje og hofte.
Hvorfor skulle det virke?
Bag de beskedne resultater gemmer sig en række mulige mekanismer. Æblecidereddike indeholder både eddikesyre og polyfenoler, som kan påvirke blandt andet insulinfølsomhed, stofskifte, sultfornemmelse og tarmflora. Hypotesen er, at eddiken blandt andet sænker mavesækkens tømningshastighed og aktiverer bestemte metaboliske signalveje i kroppen.
Vurdering: Billigt, nemt – og måske nyttigt
Til forskel fra lægemidler og kirurgi er æblecidereddike både billigt og tilgængeligt. Og det er netop derfor, forskerne mener, det er værd at undersøge videre. For mens eddiken næppe gør underværker alene, kan den vise sig at være et brugbart og ufarligt supplement i kampen mod overvægt og følgesygdomme – hvis fremtidige studier altså bekræfter effekten.