Laurids Gjelstrup
Nationalbanken varsler nyt prischok.
Priserne har tordnet af sted, og danskerne har kunnet mærke det ved kasseapparatet.
Nu peger en ny analyse fra Nationalbanken på de kræfter, der skubber på – fra vejrgudernes luner til geopolitiske slagsmål.
Billedet er bredt og komplekst, men konsekvensen er til at tage og føle på: mad og drikke er blevet mere end 30 procent dyrere siden 2021, dobbelt så meget som de generelle priser.
Det skriver DR
Banken knytter udviklingen til en kæde af globale forstyrrelser. Først en pandemi, der forplumrede forsyningslinjer, så en krig i Ukraine med afledte chok på råvarer og logistik, og oveni voksende handelskonflikter.
Dertil kommer en stribe ekstreme vejrhændelser, hvor tørke og oversvømmelser har reduceret høstudbytter flere steder på kloden.
Resultatet kan aflæses i hylderne: især kaffe, chokolade og oksekød er steget markant. Tendensen går igen i euroområdet, så Danmark står ikke alene på den gren.
Denne gruppe rammes hårdest
I husholdningsbudgetterne rammer det skævt. Selvom lønmodtagere samlet har fået mere at gøre godt med, følger overførselsindkomsterne ikke samme tempo.
Pensionister, kontanthjælpsmodtagere og andre med lav indkomst mærker prispresset hårdest, fordi en større andel af økonomien går til mad.
I august 2025 stod fødevarer for næsten halvdelen af inflationen, selv om varegruppen kun udgør omtrent 12 procent af det samlede forbrug.
Nationalbanken vurderer, at overførselsindkomsterne først når op på niveau med forbrugerpriserne i 2026.
Samtidig sænker banken blikket for væksten i årene frem. BNP ventes at stige 2 procent i både 2025 og 2026 og 1,7 procent i 2027, en klar nedjustering i forhold til forårets vurdering.
Et svagere udgangspunkt gennem årets første halvår og en mere afdæmpet medvind fra medicinalindustrien tæller med i regnestykket.
Handelsfriktioner gør heller ikke livet lettere. Som nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen formulerer det:
“Vi forventer desuden at se en negativ virkning fra højere told – både direkte gennem lavere eksport til USA og indirekte som følge af lavere vækst på vores øvrige eksportmarkeder, som også bliver ramt af højere told.”
