Laurids Gjelstrup
Afgift stiger med op til 10%.
Når bilbudgettet gøres op, er 2026 året, hvor tallene strammer til. Afgifterne på at eje en bil løftes endnu et nøk, og stigningerne rammer bredt på tværs af motorer og årgange.
Det skriver FDM
For benzinbiler ventes løbende afgifter at vokse omkring ti procent, mens diesel i snit stiger syv.
Udviklingen følger den flerårige aftale om årlige justeringer frem til 2026, hvorefter satserne fryses, medmindre systemet ændres politisk.
Signalet til især de mindst effektive biler er til at tage og føle på, her peger beregninger mod knap 3.000 kroner mere om året.
Forbrugerøkonom Ilyas Dogru fra FDM sammenfatter bagtæppet:
“Det blev aftalt ved den seneste stor omlægning af registreringsafgiften på nye biler, at satserne for vægtafgift, grøn ejerafgift og CO2-ejerafgift stiger årligt til og med 2026. Fra 2027 og frem betales afgift efter 2026-satserne, medmindre afgiftssystemet omlægges. Hårdest rammes de mindst effektive benzin- og dieselbiler, som stiger knap med 3.000 kr. om året, siger FDMs forbrugerøkonom Ilyas Dogru.”
Samtidig udløser branchens ønske om fortsat gunstige vilkår til de dyreste elbiler bekymring hos FDM, der afviser, at benzin- og dieselejere igen skal bære regningen via højere løbende afgifter.
Systemet er lagdelt
Under motorhjelmen er systemet lagdelt.
Ældre biler betaler vægtafgift, modeller indregistreret fra 1. juli 1997 til 30. juni 2021 betaler ejerafgift efter forbrugstal, og nyere biler beskattes efter CO2-udledning.
Indeks for ejerafgifter bevæger sig fra 124,4 til 136,9 i forhold til 2021, omtrent ti procent.
Dieselbiler oplever lavere procentvis stigning, fordi udligningsafgiften står stille og dermed udgør en større del af totalen.
Elbiler og plugin-hybrider løftes også, typisk under 58 gram CO2, hvor halvårlige CO2-ejerafgifter går fra 420 til 460 kroner, samlet 920 kroner om året.
Regningen vokser dog ikke kun via satser.
“Disse stiginger skal også ses i lyset af, at både prisen på benzin og diesel forventes at stige fra næste år, som følge af at transportsektoren kommer ind i et kvotesystem i EU. Der betyder, at brændstofleverandører får højere omkostninger, og prisstigningerne lægges over til forbrugeren. Priserne formodes at stige med mere end en krone pr. liter, slutter Ilyas Dogru.”
For bilejere gør det budgettet endnu mere følsomt, når halvårlige opkrævninger og pumpepriser mødes i samme regneark.
