Hvad synes du om borgerforslaget?
Lige nu læser andre
I disse uger raser en af de mest omdiskuterede EU-debatter i Danmark.
Stridens kerne er et forslag, der skal give tech-selskaber lov til at scanne borgeres digitale beskeder i kampen mod deling af overgrebsmateriale med børn.
Det skriver DR
Hvor justitsminister Peter Hummelgaard fremhæver forslaget som et nødvendigt redskab til at beskytte børn, oplever mange danskere det som et indgreb i privatlivet.
Borgernes reaktion har været markant. På få uger har over 50.000 skrevet under på et borgerforslag, der kræver, at Danmark stemmer nej til den såkaldte CSA-forordning.
Læs også
Bag initiativet står blandt andre Andreas Søgaard, som beskriver udviklingen som dybt bekymrende.
“Vi afviser enhver lovgivning, der indfører generel overvågning af uskyldige borgere og svækker den digitale sikkerhed,” lyder det fra forslagsstillerne.
Søgaard advarer mod en glidebane, hvor et redskab tiltænkt bekæmpelse af børneporno kan bane vej for et overvågningssamfund.
Skal bruge kunstig intelligens
Forslaget indebærer, at tech-giganter som Meta og Google ved hjælp af kunstig intelligens får ret til at scanne alt fra sms’er til krypterede apps som WhatsApp og Signal.
Læs også
Kritikere frygter, at et sådant tiltag kan føre til selvcensur blandt borgere, og at data i fremtiden kan misbruges til at kriminalisere ytringer, der senere bliver anset som ulovlige.
På den anden side bakker organisationer som Red Barnet forslaget op og ser det som et nødvendigt værktøj i kampen mod digital udnyttelse af børn.
Ministeren fastholder samtidig, at forslaget ikke giver staten adgang til borgernes beskeder.
“Der er ikke tale om, at danske myndigheder skal ind og overvåge. Der er tale om, at vi pålægger nogle virksomheder at tage ansvar,” sagde Hummelgaard i et interview.
Spørgsmålet om chatkontrol er dermed blevet en af de mest polariserede diskussioner i nyere tid, hvor hensynet til børns sikkerhed står over for frygten for masseovervågning og brud på privatlivets fred.