Forside Nyheder Massiv udrykning ved rystende hændelse: “En person bæres ud med...

Massiv udrykning ved rystende hændelse: “En person bæres ud med hvidt lagen over sig”

Både ambulancer og akutlægebil rykkede ud.

Lige nu læser andre

Tirsdag aften fandt en større udrykning ved SlotsArkaderne i Hillerød sted, hvor både ambulancer, akutlægebil og politi har været til stede efter en endnu uoplyst hændelse.

Det skriver Presse-fotos.dk, der var til stede på adressen.

Er din bilforsikring også alt for dyr? Gør som mange andre og få et uforpligtende tilbud af findforsikring i dag. (reklame)

Kort før klokken 19.30 blev to ambulancer og en akutlægebil observeret på Nordstensvej, umiddelbart foran en af indgangene til indkøbscenteret, der huser over 50 butikker. Ifølge presse-fotos.dk’s udsendte blev den ene ambulance kort efter set forlade stedet med udrykning og høj hastighed.

Billeder fra området viser redningspersonale i aktivitet ved et vejkryds nær centret, hvor også politiet ankom lidt senere. Tjenestemænd er siden blevet set bevæge sig rundt i området med bevisposer.

Læs også

Omkring klokken 19.45 kom der ny opdatering fra stedet. Ifølge øjenvidner er en person blevet båret ud fra centret med et hvidt lagen over sig – en praksis, der ofte indikerer et dødsfald, om end det endnu ikke er bekræftet officielt.

Politiet har ikke ønsket at kommentere hændelsen på nuværende tidspunkt.

Der er endnu ingen oplysninger om, hvad der præcist har fundet sted i centret, eller om andre personer er involveret.

Ads by MGDK