Forside Rejser Flyselskab erstatter Ryanair i Billund Lufthavn: Nu kan du igen...

Flyselskab erstatter Ryanair i Billund Lufthavn: Nu kan du igen flyve til…

Billund lufthavn, billund airport
Shutterstock

Til stor glæde for mange rejsende, er der nu fundet en afløser for Ryanair – og en håndfuld flyruter bliver igen muligt.

Lige nu læser andre

Det prisvindende flyselskab Norwegian udvider massivt i Billund Lufthavn. Fra foråret 2026 går selskabet fra 5 til 15 direkte ruter og bliver dermed det største flyselskab fra Vestdanmarks største lufthavn.

Det skriver Billund Lufthavn i en pressemeddelelse.

Blandt de nye destinationer er blandt andet Milano, Napoli, Nice og Edinburgh, som føjer sig til de allerede populære Norwegianruter til blandt andet London, Malaga og Alicante.

Med omkring 2,6 millioner mennesker i oplandet, et stærkt erhvervsliv og en lang række turistattraktioner har Norwegian set et oplagt potentiale i Billund. Samtidig er det et kraftigt signal om Norwegians store engagement i Danmark og ambitionen om at styrke og forenkle tilgængeligheden gennem direkte ruter for alle danskere på begge sider af Storebælt.

– Det skal være enkelt at rejse – uden omveje – og med hele 10 nye direkte ruter fra Billund imødekommer vi en tydelig efterspørgsel fra danskerne i Vestdanmark. Samtidigt styrker vi tilgængeligheden til og fra en vigtig region for både erhvervsliv og turisme. Danmark er et af vores absolut vigtigste markeder, og derfor er det helt naturligt, at vi nu investerer massivt i Billund, forklarer Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.

Læs også

Stærk gevinst for erhvervslivet og turismen
Hos Dansk Industri vækker beslutningen begejstring:

– For det jyske og fynske erhvervsliv er det her en meget god nyhed. Billund Lufthavn er porten til verden for store dele af de vestdanske virksomheder; både for medarbejderne og for produkterne, som bliver sendt ud i verden i stor stil fra lufthavnen. I DI er vi også meget begejstrede for at se, at Norwegian endnu engang cementerer sit tydelige engagement og sin dedikation til Danmark, danske virksomheder og dansk luftfart. Det har enorm samfundsøkonomisk betydning, når Norwegian bidrager så meget til Danmarks tilgængelighed, fastslår Erhvervs- og medlemsdirektør, Emil Fannikke Kiær fra Dansk Industri.

Billund Lufthavn: En milepæl
I Billund Lufthavn bliver udmeldingen modtaget med stolthed:

– Vi kan nu præsentere et veludbygget rutekort med en række stærke destinationer, som vores rejsende længe har efterspurgt. Samtidig vil de nye ruter tiltrække flere turister til regionen – til gavn for attraktioner som LEGO House og LEGOLAND. Vi er meget tilfredse med, at vores tætte samarbejde med Norwegian nu resulterer i en så omfattende udvidelse.

Endelig – og ikke mindst – er det vigtigt at understrege, at ruterne er kommet i stand gennem et godt og tæt samarbejde mellem Norwegian, lufthavnen og en lang række danske rejsebureauer. Det viser, at Norwegian er et solidt og anerkendt flyselskab, understreger Jan Hessellund, adm. direktør i Billund Lufthavn.

Læs også

Fakta: Norwegians direkte ruter fra Billund Lufthavn

Nuværende ruter:
Malaga – Alicante – Oslo – London – Palma de Mallorca

Nye ruter fra 2026:

  • Barcelona: uge 14 – 2 ugentlige afgange
  • Bergamo: uge 14 – 2 ugentlige afgange
  • Chania: uge 18 – 1 ugentlig afgang
  • Edinburgh: uge 14 – 3 ugentlige afgange
  • Rom: uge 14 – 2 ugentlige afgange
  • Las Palmas: uge 14 – 1 ugentlig afgang
  • Malta: uge 23 – 1 ugentlig afgang
  • Napoli: uge 15 – 3 ugentlige afgange
  • Nice: uge 24 – 2 ugentlige afgange
  • Porto: uge 14 – 2 ugentlige afgange
Ads by MGDK