Politikerikonet deler stor nyhed.
Lige nu læser andre
Folketingets tidligere formand har fået en ny titel – og den er af den mere bløde slags. Pia Kjærsgaard kan nu kalde sig oldemor.
På Instagram deler den 78-årige politiker et billede af en lille babyhånd og fortæller, at familiens nyeste medlem har fået navnet Eddie. Hun beskriver ham som en gave, der har bragt stor glæde i familien.
Den politiske veteran, der gennem årtier har været et markant ansigt på Christiansborg, kan nu tilføje en ny rolle uden for politik. Foråret igennem har hun fortalt om forventningen til familieforøgelsen – og begejstringen er ikke blevet mindre efter fødslen.
”Vi er simpelthen så lykkelige og glade. Det bliver et efterårsbarn i september, og det bliver en lille dreng. Det er så dejligt, for vi har jo fire piger i børnebørnsflokken, så det bliver sjovt med en lille gut,” sagde hun tidligere til HER&NU.
Pia Kjærsgaard har to voksne børn, Nan og Troels, sammen med sin mand Henrik Thorup – og nu også et oldebarn, der allerede ser ud til at have stjålet familiens hjerter.