Nederlag til den amerikanske præsident.
Lige nu læser andre
Så blev den velmenende vinder fundet.
María Corina Machado fra Venezuela hædres med årets Nobels fredspris for sin mangeårige kamp for demokrati og frihed i et land præget af undertrykkelse og politisk vold.
Prisen, der ledsages af 11 millioner svenske kroner – svarende til omkring 7,5 millioner danske – gives for hendes “arbejde med at fremme demokratiske rettigheder for Venezuelas befolkning”, oplyser Nobelkomitéen.
Machado, 58 år, har i årtier stået som den skarpeste oppositionsfigur mod præsident Nicolás Maduros autoritære styre. Hun er kendt i hjemlandet som “Jernladyen fra Venezuela”, et øgenavn, der både peger på hendes urokkelige modstand mod regimet og hendes kompromisløse krav om et frit samfund. Under mottoet “hasta el final” – “til det sidste” – har hun fortsat sin kamp, selv efter trusler mod livet tvang hende til at gå under jorden.
Om hun kan modtage prisen personligt i Oslo den 10. december, vides endnu ikke. Ifølge internationale medier lever hun skjult af frygt for attentater.
Læs også
Machado, mor til tre, har længe været en central stemme i den venezuelanske opposition og har gentagne gange opfordret til fredelig forandring i et land, hvor økonomisk kollaps og politisk censur har skabt massive flygtningestrømme. Hendes vision har hele tiden været klar: at efterlade et Venezuela uden tyranni – til sine børn og til landets næste generation.
I år var 338 kandidater nomineret til fredsprisen, heraf 244 personer og 94 organisationer. Blandt de mange nævnte favoritter var også den amerikansk præsident Donald Trump, som endnu en gang må se drømmen om Nobel-hæderen fordufte – denne gang overgået af en kvinde, der kæmper for demokrati, ikke for magt.
Trump mente selv at han var selvskreven til prisen, efter hans politiske indblanding i krigen i Ukraine, samt offentliggørelsen af fredsplanen mellem Israel og Hamas.
Nobelprisen, som blev stiftet af den svenske opfinder Alfred Nobel, uddeles hvert år den 10. december, årsdagen for Nobels død.