Forside 112 Buschauffør påkørte to – en på 16 og en på...

Buschauffør påkørte to – en på 16 og en på 17 – chaufførens promille var på 2,51

112, Politi
Genrefoto: Presse-fotos.dk

Over fem gange det tilladte

Lige nu læser andre

En 57-årig buschauffør havde en promille på hele 2,51, da han i april i år ramte to teenagere i Tønder. Det fremgår af anklageskriftet i sagen, som JydskeVestkysten har fået indsigt i.

Promillen svarer til fem gange over den tilladte grænse på 0,5.

Ifølge anklageskriftet kørte chaufføren op på fortovet, hvor han først ramte en lygtepæl. Han fortsatte derefter kørslen på fortovet frem mod en bænk, hvor flere personer opholdt sig.

Her fik en teenager klemt sin hånd mellem bussen og en knallert, der blev ført af en 17-årig dreng. Den 16-årige pige, der blev ramt, måtte på hospitalet med mindre skader, mens drengen slap uskadt.

Det skriver TV 2.

Tiltalt for vanvidskørsel

Læs også

Chaufføren er tiltalt for vanvidskørsel, og bussen blev i juni beslaglagt med henblik på konfiskation.

Ifølge loven kan politiet beslaglægge køretøjer i tilfælde af alvorlige overtrædelser som kørsel med en promille over 2,00 eller hastigheder over 200 kilometer i timen.

Den bus, der var involveret i ulykken, tilhørte Sydtrafik. Køretøjet kostede over fire millioner kroner og kun var omkring et år gammelt. Bussen blev dog senere udleveret til busselskabet Umove.

“Vi vurderer, at busselskabet har gjort alt, hvad det kunne, for at sikre, at bussen ikke blev brugt til vanvidskørsel,” sagde Jannie Nøhr fra anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi i forbindelse med beslutningen.

Umove har oplyst, at chaufføren blev bortvist efter hændelsen. Det fremgår ikke, om der var passagerer i bussen under kørslen.

Læs også

Sagen skal for retten ved Retten i Sønderborg den 17. december.

Ads by MGDK