Putin med en ny uhyggelig advarsel.
Lige nu læser andre
Krigen i Ukraine har nu varet i mere end tre år og viser ingen tegn på at nærme sig en afslutning.
Kampene har kostet titusindvis af menneskeliv, lagt hele byer i ruiner og efterladt millioner af ukrainere på flugt, mens frontlinjerne længe har stået fast.
Men de seneste måneder har Rusland intensiveret sine angreb og søgt nye måder at fastholde grebet om krigen, og i den forbindelse tager præsident Vladimir Putin nu endnu et skridt i bestræbelserne på at vinde krigen.
For første gang i flere år åbner Kreml for, at russiske reservestyrker kan sendes i kamp uden for landets egne grænser.
Mandag godkendte den russiske regering et lovudkast fra forsvarsministeriet, der fjerner de hidtidige begrænsninger for brugen af reservister. Fremover kan de indkaldes til tjeneste i udlandet, herunder i Ukraine.
Læs også
Det skriver den amerikanske tænketank Institute for the Study of War (ISW) er beslutningen et tegn på, at Rusland har brug for flere soldater for at kunne fortsætte sine operationer, mens tabstallene vokser og rekrutteringen stagnerer.
Reservister på vej mod fronten
Indtil nu har russiske reservister kun kunnet indkaldes, hvis landet selv var under angreb, men denne regel er nu fjernet, hvilket gør det muligt at sende soldater til frontområder som Kharkiv, der ligger tæt på den russiske grænse og har været udsat for gentagne luftangreb siden 2022.
ISW vurderer, at Kreml næppe vil iværksætte en storstilet mobilisering, men i stedet løbende vil hente reservister ind for at dække de stigende tab.
USA advarer mod optrapning
Samtidig vokser spændingen mellem Rusland og USA. Den amerikanske præsident Donald Trump udtalte mandag, at han overvejer at sende langtrækkende Tomahawk-missiler til Ukraine, hvis Rusland ikke stopper krigen.
Missilerne kan nå mål dybt inde i Rusland, herunder Moskva, hvilket har fået Putin til at advare mod, hvad Kreml betegner som “et nyt skridt mod aggression”.