Mikkel Petersen
Partiets top måtte gribe ind, da en kandidat skrev under på kontroversiel erklæring.
En underskrift på en Palæstina-erklæring har skabt uro i Venstre i København.
Den dansk-palæstinensiske kommunalvalgskandidat Mostafa M. Zaarab har nu fjernet sin støtte, efter at partiets lokale top tog kontakt.
En erklæring med politiske konsekvenser
Zaarab, der stiller op til kommunalvalget i København, havde som den eneste borgerlige kandidat skrevet under på erklæringen fra kampagnen Stem Palæstina.
Erklæringen forpligter underskriverne til at arbejde for at boykotte selskaber med tilknytning til Israel og til at beskytte propalæstinensisk ytringsfrihed.
Den bakkes primært op af kandidater fra partier som Enhedslisten, Frie Grønne og Radikale Venstre.
Samtale fra partiets top
Ifølge Venstres beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken tog han fat i Zaarab, efter at sagen kom frem i medierne.
– Jeg har sagt til ham, at han skulle overveje, om det var klogt at skrive under på erklæringen, for han står jo side om side med alle mulige mærkelige folk på venstrefløjen, som vi ellers ikke er enige med noget som helst om, siger han til B.T.
Kort tid efter blev Mostafa M. Zaarabs navn fjernet fra kampagnens hjemmeside.
“Jeg vil ikke misforstås”
I en skriftlig kommentar til B.T. forklarer Mostafa M. Zaarab, at beslutningen ikke skyldes en ændret holdning, men ønsket om at undgå misforståelser.
– Jeg har også selv set, hvordan min underskrift hos dem er blevet vendt til noget helt andet. Jeg er enig i, at den mangler mere substans, skriver han.
Zaarab understreger, at han fortsat støtter en tostatsløsning og et selvstændigt Palæstina, men at hans fokus som kommunalpolitiker er rettet mod lokale emner som boligpolitik og beskæftigelse.
Fokus tilbage på Københavns politik
Hos Venstre i København ønsker partiet nu at flytte opmærksomheden væk fra udenrigspolitik og tilbage på de kommunale mærkesager.
Sagen har dog sat spot på, hvor svært det kan være for lokale kandidater at balancere mellem personlige holdninger og partilinje – især når debatten bevæger sig ind på det udenrigspolitiske område.
