Forside Indland Lå begravet på kirkegård: Nu er makabert fund gjort i...

Lå begravet på kirkegård: Nu er makabert fund gjort i dansk storby 

Sankt Oluf Kirke fundamentmarkering
Sankt Oluf Kirke fundamentmarkering. FotO: Nico /Nils Jepsen/wIKIMEDIA cOMMONS

Byggeprojektet tog en uventet drejning.

Lige nu læser andre

Fortiden har igen stukket hovedet op af jorden i Aarhus. Under en udgravning på Sankt Olufs Gade har arkæologer fra Moesgaard Museum fundet mere end 50 skeletter – nogle af dem vurderes til at være op mod 900 år gamle.

Fundet stammer fra en tidligere kirkegård, der eksisterede fra 1100-tallet og frem til begyndelsen af 1800-tallet. Ifølge museet kan opdagelsen give ny viden om kristendommens rolle i Aarhus i middelalderen.

Spor fra de første aarhusianere

Lederen af Moesgaards afdeling for lokal kulturarv, arkæolog Mads Ravn, kalder fundet en sjælden mulighed for at komme tættere på byens tidligste indbyggere.

“De sjældne skeletter giver os en enestående mulighed for at lære mere om de første aarhusianeres liv, sygdomme og tro – og om den kristne kulturarvs rolle i byens udvikling,” siger han i museets pressemeddelelse.

Ifølge Moesgaard vil forskere blandt andet undersøge begravelsesmetoder og tage kulstofprøver for at bestemme alderen mere præcist.

Udgravning under kommunalt projekt

Læs også

Skeletterne dukkede frem i forbindelse med Aarhus Kommunes arbejde med nye affaldscontainere i området. Udgravningen begyndte 6. oktober og afsluttes i denne uge, hvorefter fundene skal analyseres på museet i Højbjerg.

Sankt Olufs Kirkegård, hvor fundet er gjort, hørte oprindeligt til Sankt Olufs Kirke, der blev lukket i 1548. Kirkegården blev dog brugt helt frem til 1813.

Moesgaard har de senere år gjort flere bemærkelsesværdige fund i Aarhus-området. I sommer fandt museets arkæologer 30 vikingetidsgrave i Lisbjerg nord for byen – en opdagelse, der blev dateret til anden halvdel af 900-tallet.

Ads by MGDK