Forside Sport Nikolaj Jacobsen lader frustrationer få frit løb: “Helvede, mand!”

Nikolaj Jacobsen lader frustrationer få frit løb: “Helvede, mand!”

Nikolaj Jacobsen
Dagens.dk

Landsholdstræneren er ikke just tilfreds med resultatet.

Lige nu læser andre

Danmarks håndboldherrer fik en flyvende start på Golden League-stævnet med en sejr på 38-33 over Norge, men selvom cifrene ser overbevisende ud, var landstræner Nikolaj Jacobsen langt fra tilfreds med alt, hvad han så.

Kampen, der var Danmarks første landskamp siden marts, bød på en dominerende første halvleg – og en langt mere ujævn anden. Norge vandt faktisk de sidste 30 minutter med et enkelt mål, og det fik Jacobsen til at hæve stemmen under en timeout tidligt i halvlegen.

“Vi skal score på vores chancer. Vi spiller os til det hele, men vi kommer sådan ind igen nu. Vi har haft den her snak i to år nu, om hvordan vi kommer ind til anden halvleg. Vi skal være mere koncentrerede. Helvede, mand!” lød det fra bænken.

Selvom kampen aldrig for alvor var i fare, lægger Jacobsen ikke skjul på, at han forventer mere skarphed – især med EM om hjørnet. Han ser Golden League som en vigtig generalprøve, hvor Danmark kan justere detaljer og finde den kynisme, der skal til, når det virkelig gælder.

“Det er nogle småting, som vi gerne vil blive dygtigere til – at være mere kyniske i de faser, hvor vi har muligheden for at punktere kampene,” sagde han efter kampen til TV 2 Sport.

Læs også

Med to måneder til EM i januar er fokus nu rettet mod de næste kampe i stævnet, hvor Danmark møder Holland lørdag og Færøerne søndag.

Ads by MGDK