Nicolai Haugsted
Beskæftigelsesministeren kommer nu med en forklaring.
Arbejdsindkomster bliver ikke længere modregnet i folkepensionen. Nu viser en effektanalyse, at de nye modregningsregler får flere seniorer til at blive på arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen.
Antallet af lønmodtagere, der arbejder efter folkepensionsalderen, er steget markant de seneste 15 år. Alene siden januar 2023 er beskæftigelsen blandt seniorer steget med 19.000 personer. Det skyldes blandt andet den nuværende højkonjunktur, at vi bliver flere ældre, og at færre går på efterløn.
Nu slår den seneste udgave af Status på arbejdsmarkedet fast, at en del af stigningen også skyldes, at arbejdsindkomster ikke længere bliver modregnet i folkepensionen. Effektanalysen viser også, at afskaffelsen af modregningsreglerne for arbejdsindkomst særligt har fået kvinder til at blive på arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen. Det er ellers typisk mænd, der fortsætter med at arbejde.
Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek siger:
– Det er på alle måder positivt, at flere seniorer vælger at tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet. Økonomi betyder noget for folks valg. Og det betyder noget for hele vores samfund, når dygtige og erfarne folk fortsætter og bidrager, selvom de har muligheden for at trække sig tilbage.
Status på arbejdsmarkedet ser også på overrepræsentationen af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension. Næsten hver femte borger fra MENAPT-landene i alderen 18-66 år er på førtidspension, mens det for alle kun er cirka syv procent.
Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek siger:
– Der er en bekymrende overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension, som vi ikke kan forklare. Førtidspension er den højeste ydelse, vi har, og tiltænkt nogle af de allersvageste i vores samfund. Derfor skal vi værne om ordningen. Vi kommer til at genåbne visse førtidspensionssager og frakende førtidspension, hvis det viser sig, at nogle ikke er berettiget til den.
