Forside Biler Halvdelen af danskerne kender ikke ny regel: Kan give op...

Halvdelen af danskerne kender ikke ny regel: Kan give op til 4.000 kroner i bøde

Bilar vinter snö vinterdäck
K-FK / Shutterstock

Hver anden dansker kender ikke ny regel.

Lige nu læser andre

Er du en af dem, der først skifter til vinterdæk, når vejrudsigten lover frost og sne eller måske slet ikke får gjort det?

I så fald er der en ekstra god grund til at være opmærksom.

Tilbage i juli trådte en ny regel i færdselsloven nemlig i kraft, som forbyder kørsel med ”åbenbart uegnede dæk” i vinterføre.

Får du ikke styr på dine dæk, inden vintervejret rammer, risikerer du dermed at få en bøde.

Det skriver LB Forsikring i en pressemeddelelse.

Læs også

”Når det er mildt i luften, tænker mange måske ikke over, at det snart er tid til at skifte dæk på bilen. Selvom det i Danmark ikke er lovpligtigt at bruge vinterdæk i en bestemt periode, vil vi gerne opfordre bilisterne til at køre med dæk, der er egnede til vinterkørsel. De nye regler i færdselsloven betyder nemlig, at du ikke må køre med sommerdæk på snedækkede eller isglatte veje, og at dækkene skal have minimum 1,6 mm i mønsterdybde”, siger Maiken Sjöberg Russ, skadeschef for bil-, ulykke- og rejseskade i LB Forsikring.

Hver anden dansker kender ikke til reglen

I medlemsundersøgelsen svarer cirka halvdelen af respondenterne, at de ikke er bekendt med de nye færdselsregler.

LB Forsikring har desuden spurgt ind til, hvornår bilisterne skiftede til vinterdæk i det forgangne år.

Her svarer 10 procent, at de først foretog dækskiftet, da der blev varslet sne og glatte veje – eller først da sneen var faldet, og vejene allerede var blevet glatte.

”Vi kan se i vores medlemsundersøgelse, at en mindre gruppe først skifter dæk, når frostvejret bliver varslet eller allerede er over os. På det tidspunkt kan det imidlertid være for sent at få en tid på værkstedet, fordi travlheden og efterspørgslen stiger. Det er derfor en god idé at være på forkant, så man ikke pludselig står med dæk, der ikke griber, når man bakker ud ad indkørslen en tidlig morgen. Mange autoværksteder minder selv deres kunder om, når det er tid til dækskift, og ellers lyder den generelle anbefaling, at man bør skifte, inden temperaturen falder til omkring syv grader”, lyder det fra Maiken Sjöberg Russ.

Ads by MGDK