Kvinde blev indlagt til planlagt knæoperation: Men så tog det hele en tragisk drejning

I mange år har 61-årige Lori Pierce haft svært ved at gå og har levet med konstante smerter på grund af et dårligt knæ. Da hun fik tid til en knæoperation den 9. juli i år, glædede hun sig til endelig at få sit liv tilbage og kunne bevæge sig uden smerter.

Hendes datter, 42-årige Valerie Fiordaliso, fortalte til Newsweek, at hendes mor var ‘klar og spændt på den nye start’. Selvfølgelig var Lori nervøs for operationen, men glæden ved at kunne gå normalt igen var langt større end frygten.

Men i ugerne efter operationen begyndte familien at bemærke, at noget var galt. Valerie, der bor i Philadelphia, tog sin mor med til en kontrol og lagde mærke til, at hun virkede ‘helt ved siden af sig selv’. Først troede hun, at det skyldtes smertestillende medicin og træthed efter indgrebet.

“Jeg kan huske, at jeg kørte hende hjem og forsøgte at peppe hende op,” sagde Valerie.

“Men i midten af august begyndte min tante at bemærke, at min mor var faldet tre gange, hun var meget angst og stresset, og lavede stavefejl i sine sms’er.”

Efter et fald blev Lori kørt på skadestuen, men der blev ikke foretaget nogen hjerneskanning. Først senere i august kontaktede hun sin egen læge og fortalte om sine kognitive symptomer. Lægen frygtede, at det kunne være et slagtilfælde, og sendte hende straks videre til hospitalet til undersøgelser.

En CT- og MR-scanning afslørede en rystende sandhed. Det viste sig nemlig, at Lori havde en hjernesvulst i stadie 4, der er kendt som glioblastom, hvilket er en aggressiv og uhelbredelig form for kræft.

“Min mor var bange. Da jeg så hende, krammede vi bare hinanden og græd. Derefter begyndte jeg at dokumentere hendes rejse med billeder og videoer for at huske hende,” sagde Valerie.

Familien kunne i bagklogskabens lys se, at der allerede tidligere havde været tegn på sygdommen – små forandringer på arbejdet i april, mærkelige episoder omkring hendes fødselsdag i juni og så de tydelige symptomer i august.

Trods chokket holdt familien fast i håbet. Lori kom hurtigt i operation for at fjerne tumoren og begyndte derefter på en planlagt behandling med seks ugers stråleterapi kombineret med kemoterapi.

Men en kontrolscanning en måned efter operationen blev et mareridt. Tumoren var vokset tilbage og var nu omkring en centimeter større end før operationen.

“På det tidspunkt havde mine søskende og jeg en lang samtale med min mors onkolog. Vi fik at vide, at tumoren aldrig vil skrumpe, at hun aldrig vil kunne gå igen, og at hendes mentale funktioner gradvist vil forværres,” sagde Valerie.

Efter at have hørt alle mulighederne, besluttede Lori, at hun ikke ønskede yderligere behandling. I stedet valgte hun palliativ pleje, så hun kunne få ro og slippe for unødvendig lidelse.

Siden operationen har hun ikke kunnet gå, og hendes kognitive evner er blevet markant dårligere. Valerie har fortalt, at det er svært at forstå, hvor hurtigt hendes mors liv er ændret.

“Det er hjerteskærende, hvor hurtigt denne tumor har ødelagt hendes liv. Hun er meget deprimeret, sover det meste af dagen og sørger over det liv, hun har mistet,” sagde hun.

I denne korte, men intense periode kæmper Valerie både med sorgen over at miste sin mor, som hun kendte hende, og med det praktiske ansvar som værge og beslutningstager.

Det har ikke været nemt, da flere plejehjem har afvist Lori på grund af omkostningerne ved hendes behandling, og Valerie har derfor været nødt til at kæmpe for at sikre, at hendes mor får den rette pleje.

Hun har delt rejsen på TikTok (@valeriemarie17), hvor hun fortæller åbent om sygdomsforløbet, sin sorg og vigtigheden af at kæmpe for de pårørendes rettigheder. Via sociale medier har hun fundet støtte fra andre familier, der har oplevet det samme – og de støtter nu hinanden gennem det umulige.

“Der findes ingen måde at forberede sig på noget så traumatisk. Når hjernen rammes, ændrer alt sig – endda personligheden hos den, du elsker,” sagde hun.

“Hvis der er én ting, jeg ønsker, at min mor skal vide, så er det, hvor elsket hun er. Midt i al smerte, kaos og sorg har hun været omgivet af kærlighed. Hendes liv og hendes styrke har rørt mennesker på måder, hun aldrig vil forstå fuldt ud.”