Forside Udland Forfærdelig busulykke: 36 personer døde på stedet

Forfærdelig busulykke: 36 personer døde på stedet

Forfærdelig busulykke: 36 personer døde på stedet
Juan Santy/AFP/Ritzau Scanpix

25 passagerer, heriblandt tre børn, bliver fortsat behandlet for deres skader på hospitalet.

Lige nu læser andre

Når man bevæger sig ud på de snoede bjergveje i Sydamerika, skal man holde godt fast i rattet.

Mange af vejene er smalle, stejle og ligger tæt op ad dybe kløfter.

For de lokale er det hverdag, men for buschauffører kan en enkelt fejl få katastrofale følger.

Det blev desværre virkelighed i Peru, hvor mindst 37 mennesker mistede livet, da en passagerbus styrtede ned i en 200 meter dyb kløft.

Ifølge Reuters skete ulykken natten til onsdag på et særligt udfordrende stykke af Pan-American Highway i den sydlige del af landet, nær Arequipa-regionen.

Læs også

Det skriver BBC.

Røg af vejen efter kollision

Ifølge lokale medier var omkring 60 personer ombord, da bussen kolliderede frontalt med en pickup på en kurve.

Efter sammenstødet røg bussen ud over vejen og styrtede ned til bredden af floden Ocoña.

Bussen tilhørte selskabet Llamosas og var på vej fra byen Chala til Arequipa.

Begge chauffører overlevede ulykken, som fandt sted omkring kilometer 780 på den sydlige del af hovedvejen.

Læs også

Billeder fra stedet viser bussen totalt smadret på bunden af en stejl kløft, omgivet af klipper og sand.

Redningsarbejdere måtte klatre ned mellem store sten for at nå frem til de overlevende.

Mange sårede

Ifølge Arequipas regionale sundhedschef, Walther Oporto, døde 36 personer på stedet, mens endnu en senere afgik ved døden på hospitalet.

25 passagerer, heriblandt tre børn, bliver fortsat behandlet for deres skader på et lokalt hospital, oplyser sundhedsmyndighederne til den peruvianske radiostation RPP.

De lokale myndigheder har iværksat en undersøgelse af ulykken, og føreren af pickupen er blevet anholdt.

Ads by MGDK