Forside Indland Tjek din kupon: Danske Spil efterlyser fem heldige millionærer

Tjek din kupon: Danske Spil efterlyser fem heldige millionærer

penge
Shutterstock

Danske Spil har endnu ikke snakket med de heldige vindere,

Lige nu læser andre

Det var ikke kun Lotto, som gjorde danskere til millionærer i weekenden.

Også Klasselotteriet havde en af den slags dage, hvor det hele går op i en højere enhed.

Ved den månedlige lodtrækning var der fem heldige danskere, som vandt en af de helt store præmier i millionklassen.

Den heldigste vinder kommer fra Viborg Kommune: Vinderen her får nemlig ikke mindre end 2.550.030 kroner direkte ind på kontoen.

Den næstheldigste kommer fra Ringkøbing-Skjern Kommune og kan glæde sig over, at få 1.504.530 kroner lige ind på budgetkontoen.

Læs også

En vinder fra Region Hovedstaden vinder BÅDE en milliongevinst og en af de helt små ekstragevinster: I alt vinder vedkommende 1.003.120 kroner.

Til sidst var der også to gevinster på hver især 1.003.030 kroner – de går til personer fra henholdsvis Næstved Kommune og Kolding.

Har endnu ikke haft kontakt til vinderne

Danske Spil, som står bag Klasselotteriet har endnu ikke snakket med de heldige vindere, men det sker inden længe, så der kan blive sagt behørigt tillykke.

“Selvom vi uddeler milliongevinster hver uge, er det aldrig blevet rutine. Hver ny vinder er en ny glædelig historie, og det er vi stolte over at være en del af i Danske Spil,” siger Malene Mølgaard, adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Klasselotteriet.

Klasselotteriet er en del af Danske Spil, og den 15. i hver måned bliver der trukket lod om tusindvis af gevinster – blandt andet 15 milliongevinster, men da man i Klasselotteriet også kan spille med på del-lodder, hvor man for eksempel kun spiller på et halv lod, så er det ikke altid, at der også er 15 vindere af milliongevinster.

Ads by MGDK