Talrige borgere kontaktes af ‘Skat’.
Lige nu læser andre
På en helt almindelig mandag tikker der utallige notifikationer ind på den gennemsnitlige danskers telefon.
Det kan være alt fra personlige beskeder til påmindelser om møder og aftaler.
Når mængden af notifikationer vokser, ender vi ofte med ikke at læse detaljer og vilkår grundigt, især når hverdagen er presset.
Får vi beskeder, der opfordrer os til at handle hurtigt, kan det være fristende bare at få det ordnet med det samme, så det ikke fylder mere.
Netop derfor er det vigtigt at standse op og læse det småt og sikre sig, hvem der faktisk står bag beskeden.
Læs også
Falske beskeder i omløb
Mit Digitale Selvforsvar har netop udsendt en advarsel.
De skriver blandt andet, at man skal være særlig opmærksom, hvis der pludselig dukker en mail eller sms op fra ‘Skat’ eller ‘Skattestyrelsen’.
“Fra den 11. november kunne du se din forskudsopgørelse hos Skat. Dette udnytter svindlerne til at fange din opmærksomhed,” står der i advarslen.
“Desværre ser vi, at der er svindlere, der udgiver sig for at være Skattestyrelsen og udsender falske mails og sms’er. Lad dig ikke narre,” lyder det videre.
Svindlere er ude på at franarre dig dine personlige oplysninger gennem linket i beskeden.
Læs også
Hvis du er i tvivl om det er en reel besked fra Skattestyrelsen, anbefales det, at du undersøger sagen gennem deres officielle kanaler.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Sådan passer du på
Mit Digitale selvforsvar deler tilmed tre gode råd, som du bør rette dig efter, når du modtager en besked, der får alarmklokkerne til at ringe.
1. Sæt farten ned
Hvis afsenderen skriver, at det hele skal gå meget hurtigt, er det ofte et forsøg på svindel.
Læs også
2. Vær skeptisk
Vær skeptisk over for afsendere, der beder dig om at indtaste personlige oplysninger som bankkontonummer eller personnummer.
3. Klik ikke på links
Gå i stedet selv til afsenderens hovedside eller app, så du undgår at klikke på et link til en falsk hjemmeside.