Mikkel Petersen
Eksperter advarer om, at dette blot kan være begyndelsen.
Flere danske partiers hjemmesider gik mandag morgen ned eller blev så langsomme, at de i praksis var ubrugelige.
Angrebene ramte blot timer før danskerne skulle til stemmeurnerne, og det efterlader ifølge eksperter meget lidt tvivl om, at timingen var alt andet end tilfældig.
Hjemmesider presset i knæ
Fra de tidlige morgentimer oplevede Alternativet, Borgernes Parti, Det Konservative Folkeparti, Moderaterne, Radikale Venstre, Socialdemokratiet, SF og selv Folketinget markante problemer med deres hjemmesider.
Nogle gik helt ned, andre blev så belastede, at brugerne ikke kunne få adgang til informationer.
Et DDoS-angreb fungerer ved at oversvømme en hjemmeside med trafik, så serveren ikke kan følge med.
Siden behøver ikke ryge offline for at lammes. Hvis den bare bliver langsom nok, er resultatet for vælgerne det samme.
Det skriver presse-fotos.
Sporene peger mod Rusland
DR’s tekniske korrespondent Henrik Moltke fortæller, at det er den pro-russiske hackergruppe NoName057(16), som står bag angrebene.
Gruppen har tidligere målrettet sig mod flere europæiske lande, og for blot en uge siden meddelte den, at Danmark stod på listen over kommende mål.
Ifølge Moltke gjorde gruppen mandag morgen alvor af truslerne. Angrebene ramte bredt og samtidigt, hvilket tyder på en koordineret indsats mod den danske politiske sektor.
Partierne reagerede forskelligt
Nogle partier havde allerede købt beskyttelsessystemer mod DDoS-angreb og nåede at aktivere dem i tide. De slap derfor med kortere forstyrrelser. Andre blev ramt mere direkte og havde hjemmesider helt nede i længere perioder.
Henrik Moltke vurderer dog, at angrebene næppe får betydning for selve valgets udfald.
De fleste vælgere bruger i højere grad sociale medier eller nyhedssites som informationskilder i de sidste timer før et valg.
En ny virkelighed for demokratiet
Angrebene viser ifølge eksperter, hvor hurtigt og direkte udenlandske aktører kan forsøge at påvirke en valgkamp.
I løbet af den seneste uge har lignende angreb ramt både kommuner, ministerier og virksomheder. Fokus er nu tydeligt rykket til selve frontlinjen for det danske demokrati.
Mandagens angreb bliver derfor set som endnu et tegn på, at digitale trusler mod valg og politiske institutioner ikke længere er et fremtidsscenarie, men en del af den aktuelle virkelighed.
