Mange bøder er ikke betalt.
Lige nu læser andre
Mens antallet af bøder til danske bilister for at køre i landets fire miljøzoner er faldet markant, så er der samtidig sket en stor stigning i antallet af bøder til udenlandske bilister.
Hvor der i 2023 i København og Frederiksberg blev udskrevet 697 bøder til udenlandske bilister, så er antallet af bøder i 2025 foreløbig oppe på 2.559.
Miljøstyrelsen stoppede med at uddele bøder fra starten af 2024 og frem til april 2025, fordi der opstod usikkerhed om, hvorvidt der var hjemmel i loven til at udskrive bøder til udenlandske bilister.
De mange bøder i år er derfor kun udstedt over en otte måneder lang periode.
Store stigninger i Aalborg, Odense og Aarhus
Samme mønster er der i Aalborg, Aarhus og Odense, hvor stigningen i antallet af bøder til udenlandske bilister i år i forhold til 2023 er på over 700, 600 og 300 procent.
Læs også
Det viser nye tal, som Miljøstyrelsen har udleveret til Autoparts24.
Ifølge direktør i Autoparts24, Troels Meier, kan de store stigninger i antallet bøder tyde på, at der mangler bedre information til de udenlandske bilister.
“Der er sket et stort fald i antallet af bøder til danske bilister, og det hænger utvivlsomt sammen med, at der har været flere år med oplysningskampagner, men de her tal tyder på, man ikke er lykkedes med det samme når det kommer til bilister fra udlandet,” siger han.
Mange bøder er ikke betalt
Ud af de 2195 bøder, som udenlandske bilister foreløbigt har fået i 2025, er omkring en tredjedel – 757 – ikke blevet betalt.
Og her kan manglende viden om baggrunden for bøden muligvis også gøre det svært at inddrive pengene, vurderer Troels Meier.
Læs også
“Vi ved blandt andet fra parkering, at det i forvejen kan være svært at inddrive bøder fra udlandet, men det bliver formentlig kun sværere, hvis modtageren aldrig har hørt om den regel, de skal betale penge for at have overtrådt,” siger han.