Forside Biler Der er ingen tvivl: Disse 4 bilmærker er de mest...

Der er ingen tvivl: Disse 4 bilmærker er de mest udsatte i Danmark

Car, bil, biler, motorvej, trafik,
Rene Dyhr / Shutterstock.com

I forhold til fejl og problemer om vinteren er der særligt 4 bilmærker, der er udsatte.

Lige nu læser andre

Den danske vinter er ikke bilernes foretrukne årstid, og konsekvensen er både irritation og kostbare reparationer.

Bildiagnostikfirmaet Carly oplister fire almindelige problemer, som typisk rammer danske bilejere i vintermånederne.

Carly har også indkredset, hvilke bilmærker der er de mest udsatte, og hvad de typiske værkstedsregninger beløber sig til.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Carly, som redaktionen har fået tilsendt.

Carly, der er en af de største aktører inden for bildiagnostik for private forbrugere, har analyseret over 60 millioner biler globalt.

Læs også

De mest almindelige bilproblemer

En ny analyse fra firmaet afdækker nogle af de mest almindelige bilproblemer, som rammer nordiske bilejere i løbet af vintermånederne.

I Danmark har vi relativt våde og milde vintre – i hvert fald i sammenligning med de øvrige nordiske lande.

På grund af nedbør og vejsalt er vores bilers bremser derfor særligt udsatte for såkaldt korrosion, hvor bremserne gradvist nedbrydes.

I forhold til fejl og problemer om vinteren er Volkswagen, Peugeot, Ford og Toyota ifølge Carlys analyse de mest udsatte bilmærker i Danmark.

Her er fire almindelige problemer med biler i vintermånederne:

Læs også

1. Batterifejl

Bilbatteriet udsættes for ekstra belastning i kulden, og alle biler rammes, om end ældre modeller især er udsatte.

Men også moderne batterier kan miste en stor del af kapaciteten ved temperaturer under frysepunktet.

I Danmark rapporteres om mange problemer med Volvo og Volkswagen.

Reparationsomkostningerne varierer fra ca. 700 til ca. 3.000 kr. for et nyt batteri inkl. montering. På elbiler rammer fejl oftere 12 V-batteriet end højvoltsbatteriet.

Læs også

2. Startproblemer (generator og tændrør)

Problemer med at starte bilen pga. fejl på generatoren eller slidte tændrør er fortsat en af de fremherskende årsager til startproblemer med dieselbiler.

Opel og Ford samt visse ældre Renault- og Peugeot-modeller er især udsatte på det danske marked.

Reparationsomkostningerne er ca. 1.500-4.500 kr. for generatorskift og ca. 600-1.500 kr. for nye tændrør.
 

3. Fejl på varme- og klimaanlæg

Læs også

Problemer med varme og klimaanlæg er især alvorlige om vinteren, eftersom sikker kørsel både forudsætter, at man kan opvarme bilen indvendig, og at is og sne kan fjernes fra bilruderne.

Disse problemer er mest almindelige på ældre biler, især hos bilmærker som Citroën, Fiat, Nissan og visse kompakte Volvo-modeller.

Reparationsomkostninger: Ca. 1.100-3.000 kr. for reparation af varme- eller ventilationssystemet.
 

4. Problemer med bremsesystemet

Kulde, fugt og vejsalt øger slitagen på bremsebelægninger og bremseskiver, og fugt i bremsevæsken kan fryse.

Læs også

Der rapporteres ofte om sådanne fejl på relativt dyre biler som BMW, Mercedes og Audi, men også bilmærker som Volkswagen, Toyota og Peugeot rammes.

Reparationsomkostninger: Ca. 1.500-4.500 kr. for skift af bremsebelægninger og bremsevæske.

Ads by MGDK