Falck opfordrer derfor bilisterne til øget agtpågivenhed, så man er godt forberedt på ubehagelige overraskelser og farlige situationer på vejene.
Lige nu læser andre
Vinteren byder på indendørsaktiviteter, julehygge og januarudsalg.
Men det er også sæson for mørke og vinterglatte veje.
Kombinationen af lav sigtbarhed sammen med sne, is eller sjap på vejene giver behov for forberedelse og opmærksomhed, når man bevæger sig ud i trafikken.
Med novembervejret og de første frostgraders ankomst stiger antallet af danskere, der har brug for vejhjælp.
Falck kommer med klar opfordring
Dette skyldes ofte svære vejforhold, uopmærksomhed eller at bilister ikke er tilstrækkeligt forberedt på de udfordrende køreforhold, som vinteren medfører.
Læs også
Falck opfordrer derfor bilisterne til øget agtpågivenhed, at sikre bilens udstyr og at “preppe” bilen grundigt, så man er godt forberedt på ubehagelige overraskelser og farlige situationer på vejene.
“Vinteren stiller særlige krav til bilisterne. Vi ser desværre hvert år, hvordan manglende forberedelse fører til unødige uheld og strandinger. Det handler ikke kun om at køre forsigtigt, men også om at have bilen klargjort med de rette dæk og det nødvendige nødudstyr. En god forberedelse er den bedste forsikring mod vinterens udfordringer og afgørende for både din egen og andres sikkerhed på vejene,” siger assistancechef i Falck, Henrik Rytter.
Falck Vejhjælp guider her til, hvordan man bedst forbereder sig på koldere vejr og sikrer en tryggere kørsel.
Inden du kører:
- Vinterdæk: Siden 1. juli 2025 er det tydeliggjort i færdselsloven, at bilister er ansvarlige for at køre på dæk, der egner sig til føret. Skift til vinterdæk, når temperaturen falder til omkring 7 grader. Mønsterdybden skal være mindst 1,6 mm, Falck anbefaler 3 mm.
- Vintertjek af bilen: Tjek bremser, styretøj, lygter og andre vigtige funktioner. Sørg for at få tjekket batteriet, frostsikre kølervæsken, smøre dørlåse og gummilister.
- Forstå bilens lygter: Sæt dig ind i reglerne for nærlys, fjernlys, tågelygter og korrekt brug af baglyset. Det er afgørende, at du kan se tydeligt, og at andre kan se dig.
- Fjern is og sne fra bilen: Sørg for at fjerne sne fra tag og kølerhjelm samt is og sne fra ruder og lygter, inden du kører.
Under kørslen:
Læs også
- Fuld udsyn: Sørg for god luftgennemstrømning i kabinen for at undgå duggede ruder.
- Sænk farten og hold afstand: Dette er de vigtigste råd i glatføre, da bremselængden er længere, og sigtbarheden ofte er nedsat. Brug blinklys i god tid.
- Kør efter forholdene og vær opmærksom: Tag hensyn til andre trafikanter og vær ekstra opmærksom på glatføre ved lavninger, skove, broer og vådområder.
Hvis bilen skrider:
- Træd på koblingen og løft foden fra speederen.
- Ret op og styr bilen ligeud.
- Brems i korte øjeblikke (1-2 sekunder), slip bremsen og styr ind på kursen. Gentag om nødvendigt.
- Styr med bløde, rolige bevægelser.
Prepping af bilen:
- Pak bilen med udstyr, du kan få brug for, hvis uheldet er ude, du får motorstop, eller strander i en snestorm. Dette inkluderer essentielle ting som:
- Tæpper, varmt fodtøj og overtøj
- Opladet mobiltelefon og eventuelt en powerbank
- Vand og lidt mad
- Startkabler
- En skovl, lommelygte, førstehjælpskasse, advarselstrekant