Forside Teknologi 7 gode råd til at genkende falske e-mails og sms’er:...

7 gode råd til at genkende falske e-mails og sms’er: Især nummer 5 er vigtig

sms
Shutterstock

Det er ikke alle danskere, der kan genkende de falske e-mails og sms’er.

Lige nu læser andre

For rigtig mange danskere betyder december, at hygge-barometeret tager et nøk op.

Der skal ses julekalender, indtages enorme mængder risengrød, gløgg og småkager, og måske flytter nissen endda ind.

Ofte bliver der også mere travlt med julegaveindkøb, juleafslutning i børnehaven eller bunken af arbejdsopgaver, der skal klares inden juleferien.

I juletravlheden risikerer man måske at overse faresignalerne, når der lander en phishing-mail i indbakken.

Det ved de it-kriminelle, og derfor er det vigtigt at være ekstra opmærksom, lyder advarslen fra Norlys.

Læs også

“December er højsæson for de it-kriminelle og de bruger helt bevidst julen imod dig. De ved godt, at mange danskere glæder sig til at modtage julegaven fra deres arbejdsplads og derfor ikke lige får dobbelttjekket afsenderadressen, når de får en mail med et link til, hvornår den bliver leveret,” siger Rune Doberck, der er it-sikkerhedschef i Norlys.

Sådan kan du forberede dig

Ved at bruge den gratis app Mit Digitale Selvforsvar, som Forbrugerrådet Tænk, Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, kan danskere blandt andet få advarsler om aktuelle digitale trusler såsom falske e-mails.

Den geopolitiske situation betyder også, at interessen for at udnytte hullerne i danskernes opmærksomhed er høj.

Samtidig betyder den teknologiske udvikling og øgede brug af kunstig intelligens, at de kriminelle både kan sende mange flere og mere troværdige mails afsted mod indbakkerne.

Norlys klæder løbende medarbejderne på til at fastholde det kritiske blik.

Læs også

Fx sendes der løbende falske mails ud til medarbejdere, hvor dem, som kommer til at klikke på et link, ender på en sikker side med værktøjer og gode råd til, hvordan de fremadrettet kan spotte forsøg på phishing.

Sådan genkender du og beskytter dig mod falske e-mails eller sms’er

Falske e-mails og sms’er kan være svære at genkende, men her er nogle tegn, du skal være opmærksom på og nogle gode råd til at beskytte sig mod svindlen:

Mistænkelig afsender

Tjek altid afsenderens e-mailadresse eller telefonnummer. Hvis de ser mærkelige ud eller ikke passer med kontaktoplysninger hos den virksomhed eller organisation, den angiveligt skulle være fra, kan det være en falsk e-mail eller sms.

Bekræft med afsenderen

Læs også

Er man i tvivl om, hvorvidt afsenderen faktisk er reel, er det en god ide at kontakte den påståede afsender direkte – fx ved at ringe til det officielle telefonnummer eller til en virksomheds kundeservice.

Deling af personlige oplysninger

Hvis der i en mail bliver anmodet om, at modtageren skal dele personlige oplysninger, adgangskoder eller betalingsoplysninger via mail eller sms, skal man være særligt opmærksom.

Pas på links

Vær forsigtig med at klikke på links i mails. Hold musen over linket for at se, hvor det fører hen, før du klikker.

Læs også

Stavefejl

Brugen af AI har gjort svindlernes falske mails og sms’er langt mere troværdige – det er dog stadig værd at udvise ekstra påpasselighed, hvis der er stave- og grammatikfejl eller indholdet generelt ser lidt uprofessionelt ud.

Brug spamfiltre

De fleste e-mailtjenester har filtre, der kan hjælpe med at sortere mistænkelige e-mails fra, så hvis det ikke allerede er aktiveret, vil det være en god idé at få det installeret.

Hold sikkerhedssoftware opdateret

Læs også

Opdateret antivirus og sikkerhedssoftware kan også beskytte mod phishing-trusler.

Ads by MGDK