Nicolai Haugsted
Menneskeliv er gået tabt, og snakken om direkte krigsforbrydelser bliver nu undersøgt.
Sagen begyndte som endnu et kapitel i USA’s hårde linje mod formodede narkosmuglere på åbent hav. Men et amerikansk angreb 2. september udvikler sig nu til en potentiel skandalesag, der trækker tråde helt ind i Det Hvide Hus – og sætter både forsvarsminister Pete Hegseth og præsident Donald Trump under pres.
Forholdet mellem USA og Venezuela er i forvejen slidt til sokkeholderne, efter at USA siden september har gennemført mindst 19 angreb på mistænkte narkobåde i Caribien og Stillehavet. Ifølge amerikanske medier er op mod 80 personer blevet dræbt i disse operationer, som flere eksperter allerede har kaldt juridisk tvivlsomme.
Særligt angrebet 2. september er nu blevet centrum for opmærksomheden.
Andet angreb skaber opstandelse
Trump meddelte dagen efter på Truth Social, at USA havde slået 11 personer ihjel ombord på en båd, der angiveligt var sejlet ud fra Venezuela. Han gjorde det klart, at operationen var starten på en bredere offensiv mod det, han betegner som narkoterrorister.
Men dokumenter, interviews og kilder, som The Washington Post har gennemgået, viser nu, at alle ombord ikke døde i det første angreb. Ifølge avisen valgte de amerikanske styrker at bombe båden igen for at dræbe de overlevende – og det er her, eksperterne mener, at USA krydser en farlig linje.
Juraprofessor Laura Dickenson vurderer, at det efter alt at dømme ikke kan kategoriseres som en væbnet konflikt mellem USA og Venezuela. Dermed vil sådanne drab falde uden for de regler, der gælder i krig. Og skulle operationen alligevel ses som en egentlig konflikt, vurderer hun, at angreb på overlevende ”sandsynligvis vil blive betragtet som en krigsforbrydelse”.
Modstridende forklaringer i Det Hvide Hus
I Washington er kommunikationen mildest talt mudret. Præsident Trump sagde søndag, at han ikke ønskede et dobbeltangreb og fremstillede det som en beslutning taget uden hans godkendelse.
Natten til tirsdag forsøgte pressesekretær Karoline Leavitt at rydde op i fortællingen ved at slå fast, at Hegseth havde givet admiral Frank “Mitch” Bradley fuldmagt til at gennemføre angrebet. Hun understregede, at operationen foregik i internationalt farvand og efter amerikansk vurdering skete i selvforsvar.
Forsvarsministeren fulgte hurtigt op med et opslag, hvor han ubetinget støttede admiralen:
“Admiral Mitch Bradley er en amerikansk helt, en sand professionel, og han har min 100% støtte.”
Den støtte sender samtidig et signal om, at ansvaret – i hvert fald i det offentlige rum – flyttes fra ministeriet og nedad i kommandokæden.
Venezuela og internationale aktører reagerer
Venezuela var hurtig til at fordømme operationerne. Landets parlamentsformand Jorge Rodriguez har tidligere kaldt angrebene ”mord”, og peger på, at intet land kan dræbe mennesker uden en rettergang, når der ikke er erklæret krig.
Også FN efterlyser nu en uafhængig undersøgelse af hændelserne, mens både republikanske og demokratiske politikere i USA lover at kulegrave lovligheden af de gentagne angreb.
Med 20.000 sider offentliggjorte dokumenter og en voksende række af åbne spørgsmål risikerer sagen at udvikle sig til en af de mest eksplosive forsvarspolitiske sager i Trumps anden præsidentperiode.
