Laurids Gjelstrup
Abortloven læmpes på Færøerne.
Samfundets holdninger til kropslig selvbestemmelse har bevæget sig betydeligt gennem årtierne, men enkelte steder har lovgivningen stået bomstille.
I Nordatlanten har debatten om reproduktive rettigheder ulmet længe, og nu tager Færøerne et markant skridt væk fra en fortid præget af snævre rammer og strenge sanktioner.
Et politisk flertal har besluttet, at kvinder fremover får mulighed for at afbryde en graviditet frem til udgangen af uge tolv, en ændring der bryder med en juridisk linje lagt for næsten syv årtier siden.
Det skriver Ekstra Bladet
Abortloven fra 1956 har ellers været urokkelig, trods flere forsøg på reform. Frem til nu har en abort kun været en mulighed, hvis meget specifikke betingelser var opfyldt.
En kvinde skulle være i alvorlig fare, graviditeten skulle være resultat af voldtægt eller incest, fosteret skulle have en uhelbredelig sygdom, eller kvinden skulle vurderes ude af stand til at tage vare på et barn.
Kravene var så komplekse, at både egen læge og Landssygehuset skulle godkende en ansøgning.
Kunne medføre fængselsstraf
Konsekvenserne for fejlskøn var alvorlige. En abort uden juridisk grundlag kunne medføre fængselsstraf, ikke blot for kvinden, men også for den læge, der assisterede.
Den stramme praksis har i mange år udløst kritik, både internt på Færøerne og fra omverdenen, hvor loven er blevet betragtet som et tilbageskuende levn i en tid, hvor store dele af Vesten har moderniseret abortreglerne.
Med et nyt politisk flertal følger en kursændring, der kan få stor betydning for kvinder i øsamfundet.
Den kommende mulighed for at træffe et valg uden at blive underlagt medicinske og sociale vurderinger markerer et brud med en æra, hvor staten vejede hver sag på en guldvægt.
Færøerne bevæger sig dermed ind i en ny fase, hvor individuelle hensyn får større plads, og hvor lovgivningen i højere grad afspejler udviklingen i resten af Norden.
