Nicolai Haugsted
At skille sig af med de femmede droner er juridisk ikke ligetil, forklarer jurist.
Droner over lufthavne har udviklet sig til en af luftfartens mest frustrerende stopklodser i 2025, og hver gang rotorerne dukker op over startbanerne, følger lange forsinkelser, aflysninger og tusindvis af strandede passagerer.
Mens mange tænker, at problemet burde kunne løses med et hurtigt skud fra myndighedernes side, peger juraen i en helt anden retning.
Forklaringen kommer fra Marc Schack, jurist og lektor i folkeret og national sikkerhed ved Københavns Universitet, der har gennemgået reglerne i kølvandet på det opsigtsvækkende dronekaos i Københavns Lufthavn den 22. september. Her blev luftrummet lukket i flere timer, selv om dronerne viste sig at være ufarlige.
Schack understreger overfor DR, at lovgivningen ikke giver myndighederne lov til at nedskyde droner, hvis ingen konkret fare er til stede.
“Hvis vi er i den situation, som myndighederne fortæller, nemlig at der ikke var reel fare på færde for folk på jorden, og vi ikke ved, hvem der har ageret, så vil man ikke kunne skyde den ned lovligt.”
I praksis betyder det, at politiet og militæret i sådanne situationer må afvente, at dronerne forsvinder af sig selv, selv om konsekvensen kan være vidtrækkende for flytrafikken.
Schack forklarer, at mangel på konkret viden om operatøren og fraværet af fare gør det umuligt at bruge våbenmagt uden at bryde folkeretten.
Problemet rækker langt ud over Danmark. Flere europæiske lufthavne — blandt andet i Oslo og Bruxelles — har også måttet lukke midlertidigt som følge af droneflyvninger tæt på terminaler og startbaner.
