Forside Indland Sejren i Højesteret var kun begyndelsen: Nu afslører Jes Dorph-Petersen...

Sejren i Højesteret var kun begyndelsen: Nu afslører Jes Dorph-Petersen mere fantastisk nyt

Sejren i Højesteret var kun begyndelsen: Nu afslører Jes Dorph-Petersen mere fantastisk nyt
Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Den skandaleramte tv-vært har yderligere grunde til at smile.

Lige nu læser andre

Efter en fem år lang og udmagrende kamp har den tidligere tv-vært Jes Dorph-Petersen endelig sat et juridisk punktum.

Højesteret afgjorde i sidste uge, at advokatundersøgelsen, der i 2021 kostede ham jobbet hos TV 2, led af klare fejl og mangler. Dommen betød, at Dorph fik medhold i sin anke, og nu er erstatningen på lige i underkanten af to millioner kroner blevet overført, skriver Se og Hør.

Ekstra Bladet fangede Dorph, netop som pengene tikkede ind, og for den tidligere vært markerer afgørelsen en stor personlig og principiel sejr efter flere års turbulent forløb.

Punktum for fem års kamp

Højesterets afgørelse bekræftede, at grundlaget for TV 2’s fyring var fejlbehæftet. Dorph-Petersen har hele vejen igennem fastholdt, at forløbet var forkert, og han ser dommen som en sejr, der rækker ud over hans egen sag.

Efter afgørelsen lød det fra Jes Dorph-Petersen:

Læs også

”Dagens entydige dom i Højesteret er en sejr for mig efter fem års kamp – men allermest en sejr for retssikkerheden,”

“Ansvarsafskrivende og æreforladt svar”

TV 2 valgte efter dommen at udsende en beklagelse af forløbet, men valgte bevidst at undgå ordet “undskyldning”. Selvom medieledelsen udtrykte fortrydelse over, hvordan tingene var forløbet, blev det modtaget med stor skuffelse af Jes Dorph-Petersen.

Til Se og Hør udtalte den tidligere vært om TV 2’s reaktion:

”Jeg har læst reaktionen på dommen i Højesteret fra TV 2’s direktion. Et ansvarsafskrivende og æreforladt svar, som skuffer mig. Men desværre ikke overrasker,”

Den præcise erstatning, der er tikket ind på Dorph-Petersens konto, lyder på 1.990.602,65 kroner. Det store beløb skal dog primært dække det gabende økonomiske hul som følge af tabt arbejdsfortjeneste, Dorph har oplevet, siden han blev fyret.

Læs også

Ads by MGDK