“Julemanden har været forbi SuperBrugsen,” lyder det i opslaget.
Lige nu læser andre
December har meldt sin ankomst, og der er omtrent en uge tilbage til juleaften.
For mange betyder det, at julepynten findes frem fra gemmerne, mens andre går på jagt efter de bedste tilbud i supermarkederne.
Er du blandt dem, der holder øje med priserne, bør du læse videre.
En SuperBrugsen har nemlig valgt at sætte prisen på en ægte juleklassiker til kun 0,01 krone, hvilket i praksis gør varen gratis.
Gratis poser
Det er SuperBrugsen i Kjellerup, der har delt den glædelige nyhed på Facebook
Læs også
Her skriver butikken, at Julemanden har lagt vejen forbi, og derfor kan kunderne hente gratis poser med Karen Volf-pebernødder, som både er gluten og laktosefri.
“GRATIS PEBERNØDDER. Julemanden har været forbi SuperBrugsen Kjellerup! Derfor har vi lige nu gratis Karen Volf Pebernødder, gluten- & laktosefri,” lyder meldingen.
Butikken gør samtidig opmærksom på, at der er en grænse på tre poser pr. kunde, og at tilbuddet gælder så længe lager haves.
Tilbuddet har skabt en del reaktioner i kommentarfeltet. Blandt andet spørger en bruger, hvorfor man skal betale 0,01 kroner i stedet for bare at få dem helt gratis.
Hertil svarer butikken: “Det er vores kassesystem. Det kan ikke scanne en vare til 0 kr. og det er nødvendigt at scanne alle varer, der forlader butikken i forhold til lagerstyring osv.”
Læs også
Blandede reaktioner
Det er dog ikke alle, der er lige tilfredse med det gode ’tilbud’, hvis man overhovedet kan kalde det det.
En bruger skriver nemlig, at pebernødderne ikke hører til på øverste hylde:
“Piv dårlige. Ligesom da de heller ikke kunne komme af med Prime til sidst og måtte forære dem væk.”
Der er også kunder, der glæder sig over initiativet. En bedsteforælder skriver for eksempel: “Tak for gratis pebernødder. Dem vil vores barnebarn, som har glutenallergi, blive glad for.”
Det er ikke oplyst, om der er ‘udsolgt’, eller om der fortsat er flere poser at hente.
Læs også
Du kan se det omtalte opslag herunder.
