Forside Indland Tusindvis risikerer at betale for meget i skat i 2026:...

Tusindvis risikerer at betale for meget i skat i 2026: Denne fejl kan koste dig dyrt

danske penge
Shutterstock.com

En lille detalje kan gøre en stor forskel på din regning næste år.

Lige nu læser andre

Mange danskere kigger bare på tallene og regner med, at de er rigtige.

Men for mange kan 2026 ende med at blive dyrere end nødvendigt, hvis man ikke lige tjekker tallene en ekstra gang. Og det opdager mange først, når regningen er landet.

Med den nye version af Boligskatteberegneren kan du se både ejendomsværdiskat og grundskyld for din bolig og få en fornemmelse af, hvor du ligger i forhold til lignende boliger i det område, du bor i, eller der hvor du tænker på at købe ny bolig.

“Siden vi lancerede den første version, er der foretaget mere end 1,5 millioner beregninger. Det siger noget om, hvor meget boligskat fylder i hverdagen – og hvor komplekst det kan være. Derfor har vi opdateret og udbygget beregneren, så danskerne kan få mere klarhed over deres boligøkonomi,” fortæller Martin Dam Magnussen, udviklingsdirektør i Nykredit Mægler, som er hovedkontor for Ejendomsmæglerfirmaet &Living, Nybolig og Estate.

Forskudsopgørelserne kom ud den 11. november, og i den kan du se det første bud på, hvad du skal betale i 2026.

Læs også

Men som Martin Dam Magnussen peger på, kan beregningen være mere nuanceret, end forskudsopgørelsen viser:

“Grundskylden er teknisk beregnet og tager ikke altid højde for forbedringer på den specifikke grund. Det gør beregneren. Den kan også give et estimat på, hvor meget du risikerer at skylde, hvis du har betalt for lidt i boligskat.”

Sådan skriver Ejendomsmæglerfirmaet & LIVING i en pressemeddelelse.

Banker bruger beregneren

Nuancerne er vigtige i beregningerne, og estimaterne i Boligskatteberegneren bygger derfor på et væld af offentligt tilgængelige oplysninger fra bl.a. OIS, BBR, Tinglysningsretten, Slots- og Kulturstyrelsen, Geodatastyrelsen, Vurderingsstyrelsen og Skatteforvaltningen.

De samme oplysninger, som Vurderingsstyrelsen benytter i deres arbejde.

Læs også

Derfor har andre også fået øje på beregnerens kvaliteter.

Privatrådgiverne i Spar Nord og Nykredit Bank benytter sig også af beregningerne, når bankernes kunder spørger ind til skatternes effekt på deres boligøkonomi.

Det fortæller Mikael Storm Andersen, regionalbankdirektør i Spar Nord og Nykredit Bank i København:

“Privatrådgiverne i både Spar Nord og Nykredit Bank får hver dag spørgsmål om, hvordan boligskatten kan påvirke kundernes økonomi. Det gælder både dem, som skal sælge, og dem, som gerne vil købe ny bolig. Og den tvivl kan vi bedre komme i møde, fordi Nykredit Mægler med Boligskatteberegneren har givet os et virkelig godt værktøj til at beregne boligskatten.”

Han tilføjer:

Læs også

“Der kan være forhold, som beregneren ikke kan tage højde for – fx personlige fradrag eller nedslag i ejendomsværdiskatten. Men den kan give en god rettesnor, når vi skal rådgive kunderne om budget og hjælpe med at skabe overblik i privatøkonomien, når de skal handle bolig.”

Skatterabatten kan give udsving

Da boligskattesystemet blev ændret 1. januar 2024, fik mange boligejere en skatterabat. Hvis du har ejet din bolig før – eller senest overtaget den – 31. december 2023, trækkes rabatten fra din boligskat hvert år, indtil du sælger.

Det skal sikre, at du ikke ender med at betale mere i boligskat med de nye regler, end du skulle have betalt tidligere.

Hvis rabatten viser sig at være større end den forskel, du egentlig skulle have haft, kan du komme til at skylde penge. Det kan beregneren hjælpe dig med at gennemskue.

Ads by MGDK