Forskere slår alarm: Fugleinfluenza kan blive den næste globale pandemi

I årevis har forskere advaret om, at fugleinfluenza en dag kan tage springet fra fugle til mennesker og udvikle sig til en global sundhedskrise.

Nu har indiske forskere udarbejdet nye modeller, der viser, hvordan et sådant udbrud kan udvikle sig – og hvor hurtigt det kan komme ud af kontrol.

Fugleinfluenza, også kendt som H5N1, er udbredt i Syd- og Sydøstasien og har siden slutningen af 1990’erne lejlighedsvis smittet mennesker.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen er der fra 2003 til august 2025 registreret knap 1.000 menneskelige tilfælde på verdensplan, næsten halvdelen med dødelig udgang.

Små tal kan få stor betydning

Den nye forskning er udført af Philip Cherian og Gautam Menon fra Ashoka University og er offentliggjort i tidsskriftet BMC Public Health.

Forskerne har brugt avancerede computersimuleringer til at undersøge, hvordan et udbrud blandt mennesker kan sprede sig fra de allerførste tilfælde.

Modellen viser, at faren ikke nødvendigvis ligger i den første smittede person, men i det øjeblik, hvor virussen begynder at sprede sig fra menneske til menneske.

Ifølge simuleringerne kan et udbrud være muligt at stoppe, hvis myndighederne reagerer meget tidligt – allerede når der kun er to smittede.

Når antallet når op omkring 10 tilfælde, er sandsynligheden stor for, at smitten allerede har spredt sig til et bredere netværk, hvilket gør inddæmning markant sværere.

Det skriver BBC.

Testet i et realistisk lokalsamfund

For at gøre simuleringen så realistisk som muligt tog forskerne udgangspunkt i en landsby i det indiske Namakkal-distrikt, som er et centrum for landets fjerkræproduktion.

Her blev et syntetisk samfund med knap 10.000 indbyggere opbygget digitalt, inklusive husholdninger, arbejdspladser, skoler og markeder.

I modellen starter udbruddet på en fjerkrægård eller et marked og spreder sig først til nære kontakter, før det bevæger sig videre ud i samfundet.

Tidlige indgreb er afgørende

Forskerne testede forskellige indsatser, herunder aflivning af fugle, isolation, karantæne og målrettet vaccination.

Resultatet var klart: Aflivning virker kun, før et menneske smittes. Når først smitten har taget springet, bliver timing altafgørende.

For sen karantæne kan gøre indgrebet ineffektivt, mens for tidlig karantæne kan øge smitte i hjemmene.

Ifølge forskerne understreger resultaterne, hvor snævert vinduet er for at stoppe et udbrud, før det udvikler sig til noget langt større.