Mikkel Petersen
Et enkelt tal kan afgøre, om man regnes som fattig i Danmark.
Er man fattig, hvis der ikke er råd til fritidsaktiviteter for børnene? Eller først når hverdagen ikke hænger sammen med mad på bordet tre gange om dagen?
Spørgsmålet deler ofte vandene, fordi fattigdom kan opleves meget forskelligt.
Alligevel bruges en fast grænse i Danmark til at måle økonomisk ulighed og udviklingen i, hvor mange der lever med meget få midler.
Relativ fattigdom er målestokken
I Danmark opererer man med begrebet relativ fattigdom. Det betyder, at man måles i forhold til resten af samfundets indkomstniveau og ikke ud fra et absolut minimum.
Danmarks Statistik definerer en person som relativt fattig, hvis vedkommende har en ækvivaleret disponibel indkomst og en nettoformue under den såkaldte lavindkomstgrænse.
Grænsen er sat ved 50 procent af medianindkomsten.
For en enlig uden børn betyder det konkret, at man betragtes som fattig, hvis man har mindre end 11.900 kroner om måneden efter skat.
Grænsen varierer dog afhængigt af husstandstype og antal børn.
Det skriver TV2nord.
Flere børn lever i fattigdom
Ser man på udviklingen blandt børn, giver tallene anledning til bekymring.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd levede 48.600 børn i fattigdom i 2024. Det er 1.400 flere end i 2022.
I Nordjylland er der store forskelle mellem kommunerne. Frederikshavn Kommune ligger højest med 5,4 procent af børnene i familier under fattigdomsgrænsen.
Til sammenligning er landsgennemsnittet 4,3 procent.
Stigninger i flere kommuner
Siden sidste år er andelen af børn i fattigdom steget i tre nordjyske kommuner: Mariagerfjord, Vesthimmerland og Thisted.
Tallene understreger, at fattigdom i Danmark ikke kun er et abstrakt begreb, men en realitet for tusindvis af familier – også uden for de største byer.
