Mikkel Petersen
Milliarderne er på vej mod Kyiv, men det er ikke nødvendigvis dårlige nyheder for Kreml.
EU-landene er blevet enige om at stille et nyt milliardlån på 671 milliarder kroner til rådighed for Ukraine.
Aftalen fremstår som et markant europæisk signal om fortsat støtte, men i Moskva er reaktionen næppe præget af bekymring.
Tværtimod vurderer B.T.s udlandsredaktør, Jeppe Elkjær, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, har fået et vigtigt politisk resultat ud af forhandlingerne i EU.
“Det her er en stor sejr for Putin,” siger han.
Djævlen i detaljen
Ifølge Elkjær ligger forklaringen ikke i lånets størrelse, men i måden, det bliver finansieret på.
Flere EU-ledere havde ønsket, at de indefrosne russiske midler i Europa skulle bruges direkte til at hjælpe Ukraine. Det skete ikke.
I stedet optager Europa-Kommissionen lånet på markedet, og kun 24 af EU’s 27 medlemslande bakker op om aftalen.
Det vidner ifølge Elkjær om både politisk tøven og intern splittelse i EU.
Det skriver BT.
Russisk pres har virket
Han peger på, at russisk pres har haft betydning for udfaldet. Frygt for retssager, økonomisk gengældelse og beslaglæggelser af europæiske værdier har fået flere lande til at trække i bremsen.
Belgien var blandt de lande, der krævede, at de russiske midler ikke blev taget i brug.
Resultatet er en løsning, som Rusland kan leve med.
“De finder nok ikke champagnen frem i Moskva, men mon ikke den gode vodka bliver åbnet,” siger Jeppe Elkjær.
Rusland indledte sin fuldskala-invasion af Ukraine i februar 2022, og spørgsmålet om brugen af indefrosne russiske midler ventes fortsat at splitte EU fremover.
