Forside Udland Enlig mor druknede i gæld: Nu tjener hun 42.000 kroner...

Enlig mor druknede i gæld: Nu tjener hun 42.000 kroner om måneden på 3 timers arbejde

Enlig mor druknede i gæld: Nu tjener hun 42.000 kroner om måneden på 3 timers arbejde
TikTok

Roxanne Freeman var en enlig mor med en gæld på over 110.000 kroner, men tjener nu op til 42.000 kroner hver måned.

Lige nu læser andre

Før hendes sidegesjæft blev en succes, levede den 36-årige Roxanne Freeman over evne og brugte kreditkort for at forsørge sin familie.

Hun brugte endda et kreditkort til at lægge depositum på en campingvogn. Men nu har hun vendt sin situation på hovedet ved at kaste sig over indholdsproduktion, hvor hun filmer og deler anmeldelser af plus size-tøj på TikTok.

I dag tjener Roxanne dermed en kommission på flere af sine videoer og kan tjene op til 42.000 kroner om måneden, hvilket har gjort det muligt for hende at betale hele sin gæld.

I et interview med BBC fortalte Roxanne åbent om sit ‘livsændrende’ gennembrud på sociale medier. Selvom hun kun havde 1.000 følgere i februar 2024, da hun startede, har Roxanne nu næsten 50.000 loyale fans, der følger med i hendes indhold

Før hun gik over til at arbejde med TikTok på fuld tid, arbejdede hun som konsulent hos Slimming World.

Læs også

Hun delte sin første video, hvor hun anmeldte en kjole fra TikTok Shop sidste år, og allerede dér tjente hun omkring 1.700 kroner i kommission på en uge.

Kort efter blev hun kontaktet af andre virksomheder, der tilbød hende produkter, som hun kunne få lov til at lave en anmeldelse af.

“I min anden måned tjente jeg 600 pund (ca. 5.130 kroner), og så steg det bare mere og mere,” sagde Roxanne ifølge The Sun.

“Jeg tjener nu op til 5.000 pund (ca 42.000 kroner) om måneden på kun to til tre timers arbejde om dagen – det er helt vildt.”

I dag lever Roxanne udelukkende af sin TikTok-indtægt, og selvom den varierer lidt fra måned til måned, kan hun nu gøre meget mere sammen med sine sønner på 6 og 10 år.

Læs også

“Jeg tog børnene med på ferie – min yngste havde aldrig været i udlandet før,” sagde hnun.

“En gang imellem sniger der sig lidt imposter-syndrom ind, og jeg bekymrer mig, men man kan jo miste ethvert job fra den ene dag til den anden.”

Et væld af brugere på sociale medier blev ovenud glade for Roxannes succes og strømmede til kommentarsporet for at støtte hende. Mange af dem afslørede også, at de drømmer om at gøre det samme.

“Så glad på dine vegne, Roxanne,” skrev en bruger, mens en anden tilføjede: “Så, så, så stolt af dig.”

“Godt gået, Roxanne,” lød det fra en tredje, hvorefter fjerde skrev: “Ville ønske det var mig. Krydser fingre for, at det sker en dag.”

Læs også

Ads by MGDK