For 7 år siden fik Noller at vide, han havde én måned tilbage: Nu åbner han op om den hårde tid

Når livet pludselig hænger i en tynd tråd, bliver alting sat i perspektiv.

Det, der før fyldte hverdagen, mister betydning, mens relationer, minder og selve eksistensen træder i forgrunden.

For nogle bliver den erkendelse begyndelsen på en afsked. For andre bliver den starten på en kamp, ingen havde regnet med kunne vindes.

For knap syv år siden stod Niels “Noller” Olsen over for netop dét øjeblik.

Hans familie tog afsked på en hospitalsstue, mens lægerne gav ham besked om, at han højst havde en måned tilbage at leve i.

I dag er han stadig her og ser tilbage på en tid, der næsten kostede ham livet.

Familien sagde farvel

Dengang gik én efter én ind på stuen for at sige farvel.

Forløbet havde været brutalt. En ondartet hjernetumor, hård kemobehandling og en alvorlig morfinforgiftning havde bundet ham til hospitalssengen i halvandet år.

Mod alle odds overlevede han.

I et stort interview med TV 2 fortæller Niels “Noller” Olsen nu om kampen for at vende tilbage til livet.

Et liv, der i dag er markant anderledes end før sygdommen ramte. Dengang var han kendt som den ene halvdel af Brødrene Olsen, der i år 2000 vandt Eurovision Song Contest med “Smuk som et stjerneskud”.

I dag er tempoet et andet, og fokus et helt nyt.

Han er i dag 71 år, og han kan konstatere, at han nu har det godt igen. Næsten overraskende godt, som han selv udtrykker det.

Det hele begyndte i 2019. På vej til begravelsen af vennen og tv-værten Ole Stephensen mistede han kontrollen over sin bil og kørte galt.

Kort tid efter kollapsede han igen, denne gang tæt på sit hjem, og blev hastet til Herlev Hospital.

Hårde beskeder fra lægen

Her fik han først konstateret en blodprop. Samtidig fandt lægerne en tumor i hjernen.

Beskederne, der fulgte, var ubarmhjertige. Ifølge Noller selv lød det fra en læge, at han sandsynligvis ville være død inden for en måned.

Ordene slog ham fuldstændig ud. I sin erindringsbog beskriver han, hvordan han brød sammen og bad om at få fred.

Uvisheden var næsten det værste. Nogle talte om timer, andre om uger. Han oplevede det som en umenneskelig måde at blive behandlet på, fortæller han.

Til sidst kunne han ikke mere og gav udtryk for, at han ønskede at dø.

Men forløbet tog en anden drejning. År med operationer, behandlinger og genoptræning fulgte, før han i 2024 endelig blev erklæret kræftfri.

I dag fylder familien alt. Hustruen Kirsten har været en urokkelig støtte gennem hele forløbet, og sammen har de fundet en ny hverdag.

Musikken er lagt bag ham, og det har han fred med. I stedet har han kastet sig over en ny passion, hvor pensler og farver har taget over.

Når han ser tilbage, beskriver han det som intet mindre end et mirakel. At familien stadig står samlet. Og at han selv stadig er her.